
Solidarity Room
Stort lys mødelokale med plads til 40 personer.
Pris
Du kan booke lokalet på timebasis eller for et længere tidsrum:
- 500 kr. pr. time
- Kl. 8-17: 2500 kr.
- Kl. 17-22: 1000 kr.
- Hele dagen: 3000 kr.
Lokalet har plads til 40 personer i biografopstilling. Mødelokalet er indrettet med fem gruppeborde med hver fire stole. Bordopsætningen er til fri fortolkning og flere stole findes i lokalets hjørne.
Lokalet er udstyret med projektor, tv-skærm, videokonferenceudstyr, whitebords og flipover. Der er mulighed for at trække sig tilbage i sofaen, evt. for at nyde tilkøbt forplejning.
Forplejning:
Der er mulighed for at bestille fra vores forplejningspakke eller benytte fælleskøkkenet på 4. sal, til egne medbragte drikkevarer og snacks.
Book dit lokale nu
Vi glæder os til at høre fra dig.
Spørgsmål og svar
Hvem kan booke?
Lokalet kan benyttes af alle, for eksempel NGO’er, aktivister, uddannelsesinstitutioner og andre, der arbejder for en mere retfærdig og bæredygtig verden. Du kan se priserne i selve lokalebeskrivelsen længere oppe.
Hvordan booker du?
Booking af lokalet er meget nemt. Du kan udfylde formularen her på siden, så kontakter vi dig. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en e-mail på udlejning@ms.dk.
Hvilke betalings- og afbestillingsregler er der?
Lokaleleje og forplejning skal betales senest 20 dage før arrangementet. Aflyser du lokalet mindre end 20 dage før lejedatoen, bliver du opkrævet det fulde beløb. Betaling sker via den tilsendte faktura eller ved indbetaling til Mellemfolkeligt Samvirkes konto. HUSK at oplyse fakturanummer eller referencenummer ved indbetaling.
Hvis der ikke er ryddet op i det lejede lokale efter brug, som beskrevet i bookingbekræftelsen, vil du blive opkrævet et ekstra gebyr på 1000 kr. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du mod forventning skulle overtage et lokale, som ikke er ryddet eller har nogle mangler.
Hvilket IT-udstyr indeholder lokalet?
Alle lokaler til mere end 6 personer har projektor, lærred, højtalere, whiteboards, flipover samt videokonferenceudstyr, så du kan have deltagere med online til dit møde. Projektor og videokonferenceudstyr kan tilsluttes en medbragt computer via HDMI- og USB-stik.
I Community Hall findes der desuden 1 håndholdt trådløs mikrofon.
Der findes ingen IT-support på stedet, men en introduktion i udstyret gives gerne ved planlagt fremvisning.
Hvordan foregår skiltning for vores arrangement?
Vi er et stort hus, hvor der bliver afholdt mange møder. Vi har opkaldt vores opgange for A, B og C. Du er selv ansvarlige for at sende opgangsbogstav, lokalenavn og lokalnummer, til den person som afvikler selve arrangementet samt dine deltagere. Du er velkommen til at sætte en midlertidig skiltning op på dagen, eller sende posters til A5-print i god tid før arrangementet starter.