Vores historie
GRUNDLÆGGELSEN
Siden 1944 har Mellemfolkeligt Samvirke kæmpet for en retfærdig, bæredygtig verden.
Den spæde aktivisme, som senere blev til organisationen Mellemfolkeligt Samvirke, begyndte med et skelsættende møde under 2. verdenskrig. Mens bomberne faldt, mødtes tre fredsaktivister. De kom fra forskellige baggrunde men havde én og samme drøm: at opnå en fredelig forsoning efter krigens kaos.
De tre aktivister, som også blev grundlæggerne af Mellemfolkeligt Samvirke, var Elise Thomsen, Finn Friis og Hagbard Jonassen. Sammen ville de kæmpe for at genopbygge det krigshærgede Europa og skabe forståelse og samarbejde på tværs af landegrænser.
De samlede derfor grupperne ’Aldrig mere Krig’, ’Kvækersamfundet’ og ’Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.’ Sammen oprettede de en ny aktivistgruppe, der den 24. januar 1944 fik navnet ’Fredsvenners Hjælpearbejde.’ Organisationen, som senere blev til Mellemfolkeligt Samvirke, var dermed stiftet.
EN MODIG NØDHJÆLP
I 1945 ankom de første forkomne tyske flygtninge til Danmark, og i de følgende år flygtede en kvart million fra Tyskland. Flygtningene kom med et håb om hjælp, men blev i stedet indkvarteret i lejre med inhumane forhold. Tusinder døde af sult og sygdom.
Det var ilde set og direkte ulovligt at hjælpe de tyske flygtninge i Danmark. Både centraladministrationen og flere hjælpeorganisationer undlod bevidst at hjælpe tyskerne. Men bestyrelsesmedlemmerne i Fredsvenners Hjælpearbejde mente, at alle havde ret til en anstændig behandling – uanset nationalitet. De besluttede sig for at give nødhjælp til de tyske flygtninge og indsamlede både tøj, mad og medicin.
De måtte give nødhjælpen som privatpersoner for at undgå, at deres nystartede organisation blev lukket af myndighederne.
Fredsvenners Hjælpearbejde så nu, at det nogle gange er nødvendigt at trodse politikere og folkestemningen i kampen for udsatte menneskers værdighed og rettigheder. Den erkendelse kom til at præge organisationen, hvor demonstrationer, underskriftindsamlinger og samarbejde med andre NGO’er er blevet en vigtig del i at skabe opmærksomhed om uretfærdighed.
ET NYT NAVN TIL EN NY TID
Fire år efter Tysklands befrielse i 1945 besluttede Fredsvenners Hjælpearbejde sig for at udvide organisationens fokus. Da frivillige blev udsendt til genopbygningsarbejde i en række europæiske lande i Europa, blev det tydeligt, at roden til forandring krævede folkeligt samarbejde. Et samarbejde, som gennem forsoning og forståelse på tværs af landegrænser, kunne skabe langsigtet forandring for mennesker i nød. Derfor skiftede Fredsvenners Hjælpearbejde navn til Mellemfolkeligt Samvirke i 1949.
HVAD BETYDER ’MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE’?
”Mellemfolkelig” beskriver relationen mellem forskellige folk eller nationer og er et udtryk for mangfoldighed.
”Samvirke” beskriver det at virke eller arbejde sammen.
”Mellemfolkeligt Samvirke” står således for et samarbejde på tværs af landegrænser.
NYT INTERNATIONALT FOKUS
Mellemfolkeligt Samvirkes formål har siden mødet i 1943 været at fremme solidaritet og samarbejde på tværs af landegrænser.
Efter genopbygningen af Europa i 50’erne og 60’erne var en ny bevægelse i gang i Europas tidligere kolonier. Bevægelsen kæmpede for koloniernes selvstændighed og for at opbygge nye samfund i kølvandet på kolonistyret.
I 1958 besluttede vi derfor at se ud over Europas grænser og sende frivillige ud for at hjælpe lande præget af massiv fattigdom. De første frivillige rejste til Ghana for at medvirke til oprettelsen af en højskole, der skulle være grobund for samarbejde og forandring.
Fattigdommen var ikke til at tage fejl af. Derfor kæmpede vi for at få grundlagt et statsligt bistandssamarbejde med udviklingslande. Det lykkedes i 1962 med vedtagelsen af ’Danmarks tekniske samarbejde med udviklingslandene’, som vi i dag kender som Danida.
Som del af den nye bistandslov skabte vi i 1966 programmet ’Dansk Ungdoms U-landsarbejde.’ Gennem programmet blev unge frivillige sendt til Tanzania, Kenya og Nigeria. Formålet var at dele ressourcer og mobilisere befolkningen, fordi der var akut mangel på arbejdskraft. Men formålet var også at skabe folkelig forankring af det internationale arbejde i Danmark.
Da de frivillige kom tilbage til Danmark, ville de gøre danskerne opmærksomme på udfordringerne i udlandet. I 1965 sendte de frivillige 17.000 dokumenter til danske skoler, lokalforeninger og myndigheder med oplysninger om forholdene i ’ulandene’. Et stærkt frivilligt fællesskab var nu under opsejling.
EN DEMOKRATISK MEDLEMSORGANISATION
I 1974 blev Mellemfolkeligt Samvirke en demokratisk medlemsorganisation. Over tid udviklede vi lokalgrupper overalt i Danmark samt medlemmer, som repræsenterede store dele af Danmark. Sådan kunne vi få så stor en folkelig forankring og politisk indflydelse som muligt. Vi er stadig overbeviste om, at den folkelige forankring er afgørende for at lykkes med vores vision: en verden med mindre ulighed og en retfærdig fordeling af jordens ressourcer.
I slutningen af 70’erne begyndte vi vores arbejde med flygtninge, medborgerskab og integration. Vi dokumenterede diskrimination mod borgere med minoritetsbaggrund, og vi indsamlede viden på området for at skabe en demokratisk samtale med vores medborgere. Arbejdet fortsatte op igennem 80’erne og 90’erne, og særligt i 90’erne kæmpede vi for et politisk fokus på bedre integration. Det lykkedes i 1998 med Integrationsloven.
I 2007 oprettede vi de første Globale Platforme. Globale Platforme er internationale højskoler med kurser i menneskerettigheder, medborgerskab, demokrati og andet, som er vigtigt for at skabe retfærdighed. Vi tror på, at forandring kan ske, når unge mennesker samarbejder, og vi træner derfor unge aktivister i at skabe demokratisk forandring. Vi har nu 51 Globale Platforme i 25 forskellige lande.
Medlem af ActionAid
I 2010 blev vi medlem af den globale føderation ActionAid International. Vi blev en del af et netværk af folkelige organisationer i over 45 lande. Det fik stor betydning for vores internationale arbejde og stemme i verden.
I dag kæmper vi stadig for en verden med solidaritet og mindre ulighed. Vi tror stadig på, at samarbejde på tværs af landegrænser, er vejen til varig forandring. To af vor tids største trusler mod en retfærdig og bæredygtig verden er klimakrisen og diskrimination. Derfor kæmper vi aktivt for en klimapolitik, der mindsker de rigeste landes forurening i de fattigste lande – for klimaretfærdighed. Vi kæmper for en verden fri for diskrimination og racisme – for et mellemfolkeligt samarbejde.
Vi deltager i nødhjælpsaktioner i over 45 lande, laver oplysningsarbejde og presser på for politiske forandringer i kampen for en bedre verden.
