Handelsbetingelser
Her finder du handelsbetingelserne for køb af produkter på vores webshop.
Når du køber et støttebevis hos os
Ved at købe et af vores støttebeviser giver du en donation til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde. Vi har kun mulighed for at sende støttebeviser til adresser i Danmark. Er du bosiddende i et andet land, er du velkommen til at kontakte os. Hvis det er muligt, og du ønsker at dække den dyrere porto, kan vi sende støttebeviset til udlandet.
Støttebeviser er skattefradragsberettigede, da de betragtes som rene donationsbidrag til Mellemfolkeligt Samvirke.
For at kunne handle på ms.dk skal du oplyse:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Betalingsmåde
Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt.
Når du gennemfører en ordre på et støttebevis hos Mellemfolkeligt Samvirke, giver du automatisk samtykke til, at vi hos Mellemfolkeligt Samvirke kan kontakte dig for at fortælle om vores aktiviteter og bede om støtte til vores arbejde. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til: medlemsservice@ms.dk
Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger.
Se mere om, hvordan Mellemfolkeligt Samvirke behandler dine persondata i vores privatlivspolitik
Administration
Administration af køb og salg på www.ms.dk/shop bliver udført af Mellemfolkeligt Samvirke. For at håndtere din bestilling behandler vi dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.
Priser
Priser på ms.dk/shop er inkl. moms. og i danske kroner.
Leveringsomkostninger
Du betaler leveringsomkostningerne som oplyst ved bestilling. Der kan være rabat ved køb over et bestemt beløb samt ved tilbud.
Levering
Din ordre bliver samlet og sendt, når den er komplet. Ordren bliver sendt med PostNord til nærmeste pakkeshop eller pakkeboks. Vi leverer kun til adresser i Danmark.
Betaling
Betaling sker via betalingskort (Dankort, VISA eller Mastercard) eller MobilePay via DIBS.
Fortrydelsesret
Du har som kunde 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor du modtager varen. Udnyttelse af fortrydelsesretten kan ske ved at returnere varen til nedenstående adresse eller ved at nægte modtagelse af varen ved levering. Ved returnering medsendes ordrenummer, kopi af faktura eller anden identifikation af købsaftalen. Den returnerede vare skal være i samme stand som ved leveringen.
Reklamation
Hvis du har modtaget en vare behæftet med fejl, skal du hurtigst muligt kontakte os for at reklamere og senest inden der er gået 2 år. Kunden betaler leveringsomkostningerne ved returnering af varen. Ved reklamation skal du huske at oplyse ordrenummer eller anden identifikation af købsaftalen.
Returnering
Returnering eller reklamation kan ske til:
Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12
2200 København N
Betingelserne er gældende fra 30.11.2023.