Billede
Café Mellemrummet. Foto: David Lundbye

Frivillig i Mellemrummet

Som frivillig på Café Mellemrummet bliver du en del af et stort og internationalt fællesskab, hvor du er med til at samle penge ind til støtteprojekter ude i verden. Du kan blive barista, booke koncerter, opfinde drinks eller lave PR. 

Vi tilbyder et afslappet og fleksibelt arbejdsmiljø med forventninger til hinanden, men samtidig med stor hensyntagen, da arbejdet er frivilligt, og det er vigtigt for os, at alle får det bedste ud af det.

Overskuddet fra caféen går til støtteprojekter ude i verden, og de frivillige er selv med til at beslutte, hvilke projekter overskuddet fra caféen skal støtte. Læs om projektet, vi støtter i år her

Hvordan bliver jeg frivillig?

Bag bardisken får du mulighed for at lave drinks, lange øl over disken eller lave flotte skumdekorationer på cappuccinoen.

Du får grundig oplæring, kaffekursus, en masse barerfaring og mulighed for at snakke med en masse skønne mennesker. Det er ikke nødvendigt at have barerfaring.

Vi har for det meste plads til ekstra frivillige. Du skal bare være over 18 år og tage 3 vagter bag baren á 4 timer månedligt.

Kom til intromøde

Vil du høre, hvornår næste intromøde for frivillige er, så skriv endelig til ihb@ms.dk 

Som frivillig i Mellemrummet står du ikke kun i baren men har også mulighed for at være med i en eller flere af caféens arbejdsgrupper, hvor du blandt andet kan være med til at lave PR for caféens aktiviteter, indrette caféen, bestemme hvad der skal sælges i baren og meget mere. Du kan læse mere om grupperne herunder. 

Bar-gruppen

I Bar-gruppen kan du være med til at bestemme, hvad der skal i glassene og ud af fadølshanerne.

Hvis du har et godt øje for, hvad det er, det københavnske folk gerne vil drikke, og har lyst til at bestemme, hvad der skal klirre i glassene, så er Bar-gruppen et godt sted at starte. Her kan du både komme til ølsmagning og lære at holde styr på ordrer og egenkontrol.

HR-gruppen

HR-gruppen er ansvarlig for, at alt kører i Mellemrummet, og at de frivillige har det godt.

Som frivillig i HR-gruppen er du bl.a med til at rekruttere og oplære nye frivillige, vagtplanlægning, frivilligpleje (herunder at arrangere stormøder og årlig hyttetur).  Alle ligger det arbejde i det, som de kan, men der er stadig deadlines, der skal overholdes, og ting der skal ordnes.

Event-gruppen

Som frivillig i Event-gruppen har du derfor mulighed for at prøve kræfter med event-planlægning og alt der hører dertil. 

De frivillige i Event-gruppen arrangerer, koordinerer og afvikler events i Mellemrummet. Det kan være alt fra koncerter, poetry-slams, bogoplæsninger, filmfremvisninger, politiske debatter, udstillinger, temafester osv.

PR og kommunikation

Som frivillig i PR og kommunikation er du med til at sikre, at Mellemrummets aktiviteter kommer ud til målgrupperne.

Du får lov til at skrive opdateringer og oprette events på hjemmesiden, Facebook, Instagram og Twitter, lave plakater og flyers, og hvad du ellers kan finde på af kreative kommunikative virkemidler. PR-gruppen har ansvar for kontakt til presse og anden ekstern kommunikation.

Indretningsteamet

Frivillige i indretningsteamet sørger for, at caféen tager sig ud fra sin bedste side.

Det er denne gruppe, der står for at planlægge byggedage, købe møbler og sørge for at de fysiske rammer, der skaber hyggen på caféen. Så hvis du har et blik for at skabe hygge med de helt rette møbler og små detaljer, så er indretningsteamet lige et sted for dig.

Nicolas Cho

Bliv frivillig nu

Når du udfylder formularen, vil du blive kontaktet og høre mere om mulighederne som frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke. 

  • Aktuelle Din info
  • Interesser
  • Fortæl om dig selv
  • Gennemført

Gå på opdagelse i flere frivilliggrupper

Kalender

Se, hvad der sker i Café Mellemrummet.