Billede
Kvinder fra YARD i Libanon distribuerer nødhjælp.

Sådan støtter vi civile i Libanon lige nu

Vi og vores partnere i Libanon sikrer livsvigtig nødhjælp, sikre distribution af basale fornødenheder og beskytte fordrevne civile personer.

I lyset af den aktuelle eskalering i Libanon arbejder vi tæt sammen med vores lokale partnere RDFL The Lebanese Women Democratic Gathering og SHIFT Social Innovation Hub for at yde livsvigtig nødhjælp, sikre distribution af basale fornødenheder og beskytte fordrevne civile personer.

RDFL, en af Libanons ældste feministiske organisationer, arbejder for at beskytte kvinder og piger mod kønsbaseret vold. Lige nu har de midlertidigt sat deres projekter på pause for at fokusere på nødhjælp. De er hidtil nået ud til til 703 fordrevne civile i Beirut ved at levere madrasser, puder og tæpper til familier, der søger tilflugt i skoler. 

SHiFT er et socialt innovationscenter i Tripoli, der leder omdannelsen af post-konfliktområder til fredelige og velstående samfund. Gennem træning, kapacitetsopbygning og mentorskab bringer SHiFT unge mennesker sammen og skaber positive forandringer. SHiFT huser også YARD Globale Platform i Libanon, der arbejder for at unge i Tripoli kan blive en aktiv del af lokalsamfundet. I samarbejde med bl.a. Libanesisk Røde Kors har de indtil videre ydet husly og beskyttelse til 400 fordrevne civile.

Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at vores partnere og frivillige kan fortsætte deres uvurderlige arbejde i denne tid. Fra Beirut til Bekaa-dalen og Tripoli yder vi beskyttelse og hjælp til de mange, der har akut brug for støtte.