Tim Whyte: Danmark bør skrue op for retorik og handling i Palæstina
I mere end et år har vi set krigen i Gaza eskalere med katastrofale menneskelige konsekvenser og en bekymrende ligegyldighed overfor den humanitære folkeret.
Angreb på hospitaler og skoler. Begrænsinger på mad, vand, strøm og medicin. Enorme tab af civile liv. Nu breder krigen sig til Libanon og måske resten af regionen. Senest er FN kommet under beskydning af Israel.
Det er på tide at Danmark skruer op for retoriken og handlingen.
Danmark er på vej ind FNs sikkerhedsråd med en erklæret mission om at beskytte Folkeretten, som er under pres. Det er ikke en abstrakt mission. Hele verden kigger på Gaza og Libanon lige nu og spørger om det system som vi har opbygget siden anden verdenskrig for at værne om civile liv og freden overhovedet har nogen værdi længere.
Hvis alle kan se at det ingen konsekvenser har for Israel at ignorere den internationale domstol, FNs sikkerhedsråd og den humanitære folkeret, så vil det give grønt lys for andre stater til at gøre det samme. Og så kan vi komme med nok så mange erklæringer og festtaler om Folkeretten i FN.
Læs vores fælles indlæg fra 14 danske NGOer i Altinget.