TIM WHYTE: ATP bør øge sine grønne investeringer

I sidste uge kom verdens ledende klimaforskere med deres hidtil mest akutte nødråb, hvori de skriver, at “vi står på tærsklen til en irreversibel klimakatastrofe” som “truer selve livets skruktur på jorden.” I denne uge var det så direktøren for ATP, Martin Præstegaards, tur til at komme med en klar melding: ATP vil fremover lave færre investeringer i den grønne omstilling.

Det er svært at forstå. Alene i Danmark skal vi investere 800 mia. kr. i den grønne omstilling i 2023-2035 for at nå Paris aftalens mål. Flere andre danske pensionskasser har vist, at man sagtens kan forene en grøn profil og gode afkast. 

Men selv hvis det regnestykke ser anderledes ud et par år, så må vi spørge os selv, hvad en forbedring på tredje afkastdecimal nytter for danske pensionister i 2050 eller 2060, hvis de samtidig står med vand i stuen, højere forsikrings- og dagligvarepriser og en verden præget af ekstreme klimakatastrofer og -konflikter? Prisen for at nøle kommer vi alle til at betale i sidste ende. Vi kan bare ikke se den i ATP’s investeringsregnskaber i dag.

Det er faktisk det grundlæggende problem, som Præstegaards melding sætter på spidsen: ATP agerer under ATP-loven, og den siger, at ATP skal fokusere alene på højest mulige afkast. Selv hvis alle kan se at de klimamæssige konsekvenser af deres forvaltning af vores pension koster os dyrt i fremtiden, må de faktisk ikke tage højde for det åbenlyse problem.

Men vi lever ikke kun i regneark. I sidste ende bliver vi nød til at lytte til både klimaforskernes og ATPs direktørens nødråb. ATP og dens pensionsformue på 712 mia. kr. er de danske borgeres penge. Hvis vi skal finde pengene til at gennemføre klimaomstillingen i tide i Danmark, så kommer vi ikke uden om ATP. 

Derfor har vi i Mellemfolkeligt Samvirke foreslået at ændre ATP-loven og give ATP mandat til både at tage hensyn til afkast og den grønne omstilling. Det ville betyde, at ATP skulle øge sine grønne investeringer. Samtidig erkender vi at pensionssektoren ikke kan drive omstillingen alene. For at øge den grønne finansiering skal politikerne i arbejdstøjet og trække i flere håndtag på samme tid. Vi skal forbedre grønne rammevilkår, stabilisere det usikre cashflow, som præger grøn energi, og tage politisk ansvar for at øge mængden af grønne projekter. Men det er på tide, at grønne investeringer går fra at være nice-to til at være need-to for vores fælles pengetank.