Grønland: ligeværd i rigsfællesskabet/Ilisimasaqarnerup naligiinnerulersittarpaatigut
Ilisimasaqarnerup naligiinnerulersittarpaatigut
Kalaallit Nunaat ilinniarfinni ulluinnarnilu eqqartorneqarnerusariaqarpoq.
Uagut isumarput malillugu ilisimasatta naligiinnerulersittarpaatigut. Kalaallit Nunaata Danmarkillu naalagaaffeqatigiinnerat ingerlalluassappat, immitsinnik nalunngilluarnissarput pisariaqarpoq.
Nunatta marluk oqaluttuarisaanerat, inuiattut aqqusaarsimasatta Kalaallit Nunaannut Danmarkimullu ullutsinni sunniuteqartarnerat kiisalu naalagaaffeqatigiiffimmi inissisimaffitta assigiinngitsut inunnut sunniuteqartarnerat ilisimalluartariaqarpagut.
Kalaallit Nunaata Danmarkillu naalagaaffeqatigiinnerat ataatsimoornermit nunasiaateqarnermiillu sunnerneqarnikuuvoq. Tamanna ullutsinni suli sunniuteqartarpoq, taamaattumillu naligiissitaaneq imminiiginnarsinnaanngilarput. Naligiissinneqassagutta nunatta marluk oqaluttuarisaanerat paasilluarlugu ilikkagaqarfigisariaqarparput.
Qallunaat amerlasuut Kalaallit Nunaat pillugu suli ilisimasakippallaarput. Ukiorpassuit ingerlanerini Kalaallit Nunaata Danmarkimi ilinniarfinni, inuiaat oqallinneranni kiisalu qallunaat akornanni eqqartorneqarnissaa pingaaruteqartinneqarsimanngilaq.
Tamanna ilisimasakinnermik kinguneqarsimavoq. Ilisimasakinnerup isumat pigiliutiinnakkat, immikkoortitsineq, inuit akornanni paatsoornerit minnerunngitsumillu naligiinnginneq pinngortissinnaavai. Inuinnaat oqartussaasullu kalaallit inuiattut tunuliaqutaat, kulturiat, oqaasii pisinnaatitaaffiilu pillugut naammaginanngitsumik ilisimasaqartoqarneranut sunniuteqaqataasarput.
Tamanna allanngortissagutsigu ilisimasaqarluarnissarput pingaaruteqarpoq.
Meeqqat inuusuttullu Kalaallit Nunaat pillugu Danmarkimi atuarnerminni ilitsersuunneqarnerulernissaat sulissutigaarput. Ilinniartitsisut, nakorsat, inulerisut sulisullu allat Kalaallit Nunaat kalaallillu kulturiat pillugit ilisimasaqarnerulernissaat sulissutigaarput.
Inuiaat kalaallit Kalaallit Nunaat pillugu paasissutissiisoqartarneranut sunniuteqaqataanerulernissaat sulissutigaarput. Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu innuttaasut ataatsimoornerulernissaat sulissutigaarput – inuiaqatigiit assigiinngitsut akornanni akaarinninneq aqqutigalugu naligiisinneqarneq pinngortinneqartarmat.
Inuiaqatigiinni kalaallit paasineqarluarnissaat, naalagaaffeqatigiiffiup ataqqineqarnissaa kiisalu inooriaatsinik misigisimasanillu paasisaqarluarneq siunertaraagut.
De har også handlet
Anguniakkavut:
Meeqqat atuarfianni ilinniarnertuunngorniarfinnilu Kalaallit Nunaat pillugu ilitsersuisoqarnerulernissaa.
Ilinniartitsisut, nakorsat, inulerisut sulisullu allat akornanni Kalaallit Nunaat ilisimasaqarfiginerulernissaa.
Ilinniarnermi, tusagassiuutini tamallu oqallinneranni kalaallit isiginnittaasaat ilanngunneqassapput.
.jpg)
Tamanna sooq pingaaruteqarpa?
FN-ip nunat inoqqaavisa pisinnaatitaafii pillugit immikkut ittumik nalunaarusiortartuata kiisalu Inuit Pisinaatitaafiinik Ilisimatusarfiup (Institut for Menneskerettigheder) kalaallit Danmarkimi najugallit immikkoortitaasarnerat nalunaarutigaat. Taamaattumik kalaallit assigiimmik periarfissinneqarnissaat, naligiisinneqarnissaat kiisalu Kalaallit Nunaat pillugu ilisimasaqartoqarnerulernissaa nuna tamakkerlugu iliuuseqartoqarnissaa siunnersuutigaarput.
Najoqqutat: José Francisco Cali Tzay (FN) aamma Inuit Pisinnaatitaaffiinik Ilisimatusarfik.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Fordi Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark er tæt forbundne. Alligevel ved mange danskere meget lidt om Kalaallit Nunaat/Grønlandsk historie, kultur og samfund. Mere viden kan mindske fordomme, styrke forståelsen og skabe bedre relationer mellem mennesker på tværs af Rigsfællesskabet.
Fordi ligeværd, demokrati, rettigheder og bekæmpelse af diskrimination er mærkesager for os. Vi mener, at et stærkt fællesskab kræver, at mennesker bliver mødt med respekt, har indflydelse på deres eget liv og får lov til at fortælle deres egen historie.
Vi bakker op om grønlændernes ret til selvbestemmelse som oprindeligt folk. Det er grønlænderne selv, der skal beslutte Kalaallit Nunaat/Grønlands fremtid og forholdet til Danmark. Vores fokus er ikke at tage stilling til udfaldet, men at sikre, at relationen bygger på respekt, ligeværd og grønlandsk medbestemmelse.
Nej. For os handler det ikke om at placere skyld hos mennesker i dag. Det handler om at forstå historien, lytte til grønlandske perspektiver og tage ansvar for at skabe mere ligeværdige relationer fremadrettet.
Vi skal begge dele. For at forme fremtiden må vi også forstå fortiden. Når vi kender vores historie, bliver vi bedre til at forstå de udfordringer og relationer, der præger nutiden. Det er værd at huske på, at mange af de mørke kapitler i vores fælles historie ikke er fortid for den grønlandske befolkning, som lever med konsekvenserne. Når vi kender og anerkender vores historie, bliver vi bedre til at forstå nutidens udfordringer og bidrage til at skabe større ligeværd.
Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.
Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.
Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.