Billede
Piger fra FGM-projektet

STØT KAMPEN MOD FGM

Stop kønslig lemlæstelse af piger og unge kvinder.

Blandt nogle stammer i det nordlige Tanzania er det stadig udbredt at foretage FGM - Female Genital Mutilation - kønslig lemlæstelse af piger og unge kvinder. 

Rhobi Samwelly, som selv har været udsat for FGM, har etableret to sikre institutioner, Safe Houses, hvor hun sammen med andre ildsjæle, kommunen og det lokale politi beskytter unge kvinder og piger i alderen 6-17 år.  

Rhobis team arrangerer besøg på skolerne, hvor børn fortæller deres jævnaldrende om, hvor skadelig FGM er. Oftest står en dreng og en pige sammen foran klassen. Der bliver lyttet!

Hvem er vi?

Vi - Lene Vestergård og Leif Sinius - er tidligere udviklingsarbejdere i Mellemfolkeligt Samvirke. Vi arbejdede i 1999-2001 i Mugumu, Serengeti i det nordlige Tanzania og har siden været tilbage ca. hver tredje år. 

I 2023 mødtes vi med Rhobi og hendes stab af ildsjæle, som beskytter piger og unge kvinder, der er i fare for at blive udsat for FGM. Vi besøgte de to Safe Houses, hvor der bor ca. 70 piger og unge kvinder. I ”the cutting season” stiger antallet til op imod 200 i hvert hus.

Giv et bidrag

Hjælp os med at støtte projektet! 

Vil du være med til at støtte det vigtige arbejde med at beskytte pigerne mod kønslig lemlæstelse? 

Du kan give et bidrag ved at udfylde donationsformularen nederst på siden.  

Alle bidrag gennem Mellemfolkeligt Samvirke er fradragsberettigede.

Book et foredrag

Vi kommer gerne ud i hele landet og fortæller om FGM og Rhobis kamp og også lidt om vores tid i Mugumu. Vi viser en dokumentarfilm med danske tekster om Rhobi og projektet, som Danmarks Radio har stillet til rådighed. 

Vi koster ikke noget. Alle bidrag går ubeskåret til kampen mod FGM. 

Kontakt os på leneogleif@leneogleif.dk eller mobil 26 25 33 35 / 41 58 33 35

Remote video URL

Støt projektet