ShopSøgBliv medlemStøt
Fortællinger fra brændpunktet (event-banner)

Fortællinger fra brændpunktet

Dato: onsdag den 25. november 2026
Tid: 16.00 - 17.30
Sted: Folkehaven, Fælledvej 12

Lyden af droner, der summer over tagene. Savnet af et hjemland. Manglen på arbejde og indkomst. På den anden side håb, drømme og iværksætterånd. Hverdagen er turbulent for unge i Mellemøsten, men vi hører alt for sjældent deres egne fortællinger om livet, udfordringerne og drømmene.

Globalnyt og Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til lanceringen af en ny artikelserie, hvor unge fra bl.a. Palæstina, Jordan, Syrien og Yemen selv fortæller deres historier. Du kan bl.a. høre lydfortællinger og møde Jana og Razan, der læser højt fra egne historier.

Kom med til en eftermiddag, hvor vi gennem fortællinger, samtale og musik kommer tættere på unge i Mellemøstens hverdag, livsvilkår og drømme. Efter programmet inviterer vi på et glas og en forfriskning.

Det er gratis at deltage, men du skal hente en gratis billet via Billetto ovenfor.

Støt