ShopSøgBliv medlemStøt
Steen Folke Lotte Folke

Folke & Folke

Dato: tirsdag den 8. september 2026
Tid: 18.00 - 20.00
Sted: Folkehaven, Fælledvej 12, 2200 København N

Kan man fortælle udviklingssamarbejdets historie gennem ét menneskeliv? En samtale mellem Steen Folke og Lotte Folke Kaarsholm.

Vi lever i en tid, hvor verdens rigeste mand, Elon Musk, har kaldt empati for “den vestlige civilisations fundamentale svaghed” og ført an i en kampagne mod udviklingsarbejde. USAID er blevet lukket ned, FN er i krise, og flere europæiske lande skærer i deres udviklingsbistand. Også i Danmark møder bistanden stigende kritik i medierne og politiske krav om at skære ned på støtten til verdens fattigste lande.

Det er en god anledning til at genbesøge, hvad udviklingssamarbejde egentlig handler om. Hvordan begyndte den i Danmark? Hvorfor har så mange mennesker engageret sig i den, og hvad er der kommet ud af det? Hvilke udfordringer står vi over for nu – og er udviklingssamarbejdets tid forbi?

Vi vil forsøge at fortælle hele historien gennem én mands liv. Steen Folke var med sine forældre udsendt til Mellemfolkeligt Samvirkes første udviklingsprojekt i Indien i 1950’erne – før Danmark overhovedet havde en statslig udviklingsbistand. Gennem syv årtier har han fulgt opbygningen af udviklingssamarbejdet som både praktiker, forsker, politiker, debattør og aktiv i foreningslivet.

Nu takker han af som bestyrelsesmedlem i Mellemfolkeligt Samvirke. I den anledning har vi bedt hans niece, Lotte Folke Kaarsholm, om at sætte ham stævne til en samtale om, hvad det hele handlede om, hvad han ville sige til Elon Musk, hvis han fik chancen, og hvad han håber, at resten af os vil tage med os og kæmpe videre for.

Arrangementet er gratis for medlemmer og koster kr. 50,- hvis du ikke er medlem.

For at sikre der er plads til alle, er tilmelding nødvendig via billetlink.

Arrangementet foregår indenfor i lokalet Forsyningen.


Events

  1. Arv

    Gratis webinar om arv og testamente

    10. nov, 16.30 – 17.30, Online

    Vil du vide mere om, hvornår det er relevant for dig at skrive testamente? Og hvordan du gør? På dette gratis online-webinar gennemgår…

    Se event
  2. Kunsten at Møde Sin Fjende (event-banner)

    Kunsten at møde sin fjende

    12. nov, 17.00 – 18.30, Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N

    Kan kunsten bringe én tættere på mennesker, man hele livet har lært at betragte som fjender? Unge fra Armenien og Aserbajdsjan er vokset op…

    Se event
  3. Pensionsdebat (event-banner)

    Krænker dine pensionspenge menneskerettighederne?

    16. nov, 19.00 – 21.00, Forsyningen, Folkehaven, Fælledvej 12

    Mandag den 16. november kl. 19–21 inviterer Mellemfolkeligt Samvirkes Palæstinagruppe til debatarrangement i Forsyningen på Fælledvej 12,…

    Se event
  4. Lad os tale om Palæstina: Veje til varig fred. Med Palæstinensisk-Jødisk Alliance og Mellemfolkeligt Samvirke

    Lad os tale om Palæstina: Veje til varig fred

    17. nov, 17.00 – 18.30, Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N

    Hvad sker der, når vi mødes? Hvordan bygger vi stærke politiske alliancer på tværs af fællesskaber, identiteter og forskellige…

    Se event
  5. Morten Sodemann

    Hvorfor er der ulighed i sundhed?

    19. nov, 19.00 – 21.00, Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, 2. sal, 5000 Odense C

    Morten Sodemann, der er professor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet, overlæge Indvandrermedicinsk klinik, Odense…

    Se event
  6. Lad os tale om Palæstina: På tværs af polarisering. Med Palæstinensisk-Jødisk Alliance og Mellemfolkeligt Samvirke

    Lad os tale om Palæstina: På tværs af polariseringen

    24. nov, 17.00 – 18.30, Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N

    Hvordan beskytter vi minoriteter? Siden 7. oktober 2023 er spørgsmål om diskrimination, minoriteters rettigheder og politisk ansvar blevet…

    Se event
Støt