ShopSearchJoin usDonate
Foredrag: Kan kunsten redde klimaet, arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke

Kan kunsten redde klimaet?

Date: Saturday, 19 September 2026
Time: 16.00 - 16.45
Location: Folkehaven, Fælledvej 12, 2200 København N

Klimakrisen er ikke kun en politisk eller videnskabelig udfordring. Den udfordrer også vores forestillinger om naturen, vores forståelse af os selv og vores evne til at forbinde os til det liv, vi er en del af.

I denne samtale mødes forfatter Nanna Storr-Hansen og dokumentarfilminstruktør Phie Ambo for at undersøge, hvilken rolle kunsten kan spille i en tid præget af klimaforandringer, biodiversitetskriser og længsel efter nye måder at være i verden på.

I romanen Græsenke skriver Nanna Storr-Hansen sig ind i et sanseligt og urovækkende rum, hvor grænserne mellem menneske og natur forskydes, og hvor naturen ikke blot er kulisse, men en handlende kraft.

I sin aktuelle film Ilden, Vandet, Jorden, Luften vender Phie Ambo blikket mod et Norden, hvor klimaforandringerne ikke længere er en fremtidig trussel, men en konkret virkelighed. Gennem personlige fortællinger undersøger filmen, hvordan naturens forandringer påvirker vores liv, og hvordan fællesskaber kan blive en del af svaret.

Sammen vil de tale om menneskets forbindelse til naturen, om kunstens evne til at skabe nye billeder af relationen mellem menneske og omverden, og om hvorvidt litteratur og film kan noget, som fakta og politik ikke kan. Kan kunsten ændre vores blik på naturen? Kan den gøre klimakrisen nærværende? Og kan den måske være med til at forestille sig andre måder at leve på i en verden under forandring?

Arrangementet er en del af Climate Justice Days. Se det fulde program her.

Det er gratis at deltage i de fleste arrangementer, men vi håber, at du vil købe et støttearmbånd til 75 kr., som er med til at muliggøre MS forsatte kamp for klimaet.


*Climate Justice Days er støttet af Nørrebro Lokaludvalg og den Europæiske Union med tilskud fra Europa-Nævnet. Dets indhold er udelukkende Mellemfolkeligt Samvirkes ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter.*


Events

  1. Marianne Mølmann Yoga

    Yoga med en menneskerettigheds-forkæmper

    17 Sept, 07:00 – 08:00, Folkehaven/Forsyningen, Fælledvej 12, 2200 København N

    Yoga ændrer ikke på verdens uretfærdighed. Men det gør noget ved dem, der skal arbejde imod den. – Marianne Trænger du til at få skuldrene…

    See event
  2. Climate Justice Days

    Climate Justice Days

    18 Sept, 15:30 – 14:00, København

    Den årlige klimafestival, Climate Justice Days, foregår den 18.-20. september 2026 i København. Climate Justice Days er en festival, der…

    See event
  3. Climate Justice Days 2026 Grøn Fredagsbar

    Grøn Fredagsbar & Fællesspisning

    18 Sept, 15:30 – 21:00, Folkehaven, Fælledvej 12, 2200 København N

    Lad os mødes om klimaet, fællesskabet og den fremtid, vi ønsker at skabe sammen. Kom og bliv inspireret til handling, mød mennesker med…

    See event
  4. Climate Justice Days

    Jordskred – fra Gadens Parlament til Christiansborg

    18 Sept, 16:00 – 16:45, Folkehaven, Fælledvej 12, 2200 København N

    Folketingsvalget 2026 var et Jordskredsvalg. Alliancen af aktivister, der har kæmpet for klima og retfærdighed på gader og stræder i…

    See event
  5. Climate Justice Days

    Klima & Klasse: Hvem betaler prisen for den grønne omstilling?

    18 Sept, 16:45 – 17:30, Folkehaven, Fælledvej 12, 2200 København N

    Klimadebatten fremstilles ofte som et spørgsmål om individuelle valg: el eller benzin, tog eller fly, plantebøffer eller oksekød. Men hvad…

    See event
  6. Klimadebat med Bill McKibben og Rune Lykkeberg, arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke

    Bill McKibben & Rune Lykkeberg – om håb, handling og solens kraft

    18 Sept, 17:30 – 18:30, Folkehaven, Fælledvej 12, 2200 København N

    Oplev samtalen mellem den legendariske amerikanske klimaforkæmper Bill McKibben og Dagbladet Informations chefredaktør Rune Lykkeberg til…

    See event
Donate