ShopBliv medlemStøt
ShopSøgBliv medlemStøt

Få svar på de oftest stillede spørgsmål — Generelt

I 2021 blev pengene brugt således:

73% gik til udviklingsarbejdet i syd

Vores arbejde i syd har fokus på at styrke demokratiet i verdens fattigste lande.

  • Vi giver unge redskaberne til at skabe social forandring i deres samfund og i verden.
  • Vi arbejder for at sikre en retfærdig skattebetaling i udviklingslande gennem folkeligt og politisk pres.
  • Vi arbejder på at styrke kvinder, så de kan kæmpe for deres egne rettigheder.
  • Vi deltager i nødhjælpsarbejde ved katastrofer.
  • Vi arbejder med Israel/Palæstina-konflikten.

8% gik til arbejde i Danmark

Vores arbejde i Danmark har fokus på politik og kampagner. Vi vil skabe politisk opmærksomhed omkring Skat og Danmarks rolle i en global verden. Vi arbejder med marginaliserede unge, deltager aktivt i klimadebatten, og vi har en aktiv stemme i flygtningedebatten.

7% til udgifter i forbindelse med vores indtægtsgivende aktiviteter

Vi bruger penge på at drive vores cafeer, Global Contact og kursusaktiviteter.

7% til administration og ledelse

Vi bruger penge på vores organisation, så vi sikrer, at vi har gode medarbejdere og systemer, som kan understøtte vores arbejde i syd bedst muligt.

5% til branding og fundraising

En del af vores midler investeres hvert år i aktiviteter, som hverver flere medlemmer, opbakning og midler til vores udviklingsarbejde.

Mellemfolkeligt Samvirkes indtægter kan opdeles i tre hovedområder:

- Offentlige midler udgjorde i 2021 72%

- Donationer og indsamlinger udgjorde i 2021 14%

- Indtægtdækkende aktiviteter udgjorde i 2021 9%

- Øvrige indtægter udgjorde i 2021 5%

Se vores årsregnskab

I Mellemfolkeligt Samvirke leder vi altid efter mennesker, som er ambitiøse på klimaet og unges vegne, og som vil være med til at gøre en forskel i verden. Klik her, hvis du vil se vores nye jobåbninger.

Omfanget af udsendte medarbejde for Mellemfolkeligt Samvirke er begrænset. Vi sender dog stadig enkelte ud inden for disse to kategorier:

Inspiratorer er placeringer af folk med praktisk udviklingserfaring på tværs af landegrænser i 3-9 måneder.

Rådgivere er specialiserede professionelle, der har særlige kompetencer, erfaringer og viden til at kunne rådgive og styrke vores partnerorganisationer og landeprogrammer..

Du kan også blive frivillig i udlandet gennem vores rejseprogram Global Contact. Her har du mulighed for at gøre en konkret forskel for verdens fattigste, mens du bliver klogere på dig selv og din omverden. Du kan vælge mellem mange forskellige typer lande og ophold og finde det, der passer til dig.

Mellemfolkeligt Samvirke er en del af den Internationale hjælpeorganisation ActionAid.

Vi arbejder med 25 millioner mennesker i over 45 lande for en verden fri for fattigdom og uretfærdighed.

Vi kontakter både nuværende og potentielle medlemmer telefonisk. Det gør vi med hjælp fra firmaet TMPO, som ringer fra telefonnumrene 32 22 29 75, 32 22 46 96, 32 22 51 88, 45 42 90 54, 52 51 60 13, 54 40 41 78, 54 40 48 97, 56 39 41 84, 82 13 24 97, 82 13 44 29, 82 13 87 68, 86 95 61 28 og 93 70 05 73.

For at kunne oprette dig som nyt medlem skal vi bruge kontaktoplysninger, samt cpr-nummer og dine kontooplysninger. Vi behandler selvfølgelig alle dine informationer fortroligt.

Efter samtalen vil du modtage en bekræftelse på e-mail på dit medlemskab.

Vi kontakter ligeledes både nuværende og potentielle virksomhedssponsorer telefonisk. Det gør vi med hjælp fra firmaet All Ears.

Mellemfolkeligt Samvirke hører under ISOBRO og følger et sæt etiske retningslinjer, som skal sikre, at vores phonere altid optræder professionelle og troværdige.

Når du bliver medlem af Mellemfolkeligt Samvirke, beder vi om dit CPR nummer. Det sker, så vi kan oprette en aftale på betalingsservice. Her kan du læse en udtalelse fra Nets om fremgangsmåden:

”At oprette en betalingsaftale via telefonen er en service for brugeren, man trygt kan benytte.

Det er en ofte anvendt fremgangsmåde, at virksomheder henvender sig til privatpersoner og beder dem om konto- og CPR-nummer, hvis de skal etablere en betalingsserviceaftale.” 

Når du støtter Mellemfolkeligt Samvirke som bidragsyder, kan du få skattefradrag for din støtte. Det er Mellemfolkeligt Samvirke, som skal oplyse SKAT om dit bidrag, og her skal vi bruge dit CPR-nummer.

Mellemfolkeligt Samvirke behandler selvfølgelig alle dine informationer fortroligt og efter gældende lovgivning.

Når du støtter Mellemfolkeligt Samvirke, kan du få skattefradrag for din støtte. Det er Mellemfolkeligt Samvirke, som skal oplyse SKAT om dit bidrag, og her skal vi bruge dit CPR-nummer.

I 2026 kan du trække 20.000 kroner fra i skat af dine samlede bidrag til velgørenhedsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke. Herfra skal evt. fratrækkes dine bidrag til andre organisationer.

Medlemsbidrag, som er de første 290 kroner af din støtte årligt, er ikke fradragsberettiget. Læs evt. mere på www.skat.dk.

Vi kan både give dig fradrag, hvis du støtter via et kort eller med MobilePay, så længe vi bare har dit cpr.nr. 

Mellemfolkeligt Samvirke respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager. Personoplysninger opbevares i henhold til den gældende lovgivning om beskyttelse af persondata. CPR-numre, kontonumre og reg. numre gemmes krypteret på vores server. Data der sendes til vores server er krypteret med en SSL forbindelse.

Du kan ringe til medlemsservice på telefonnummer 70 80 39 95 eller skrive til medlemsservice@ms.dk. Vi sidder klar til at hjælpe mandag til fredag fra klokken 08.00 til 20.00 og lørdag fra klokken 9.00 til 15.00. 

Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær modtager en månedsløn, der pr. 01.01.2024 udgør 90.942,11 kr. inklusive diverse tillæg (m/pension).

Mellemfolkeligt Samvirkes Cluster-chefer modtager en månedsløn, der pr. 01.01.2024 udgør 80.771,57 kr. inklusive diverse tillæg (m/pension).

Der udbetales ikke fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelse.

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.

Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.

Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.

Har du doneret til vores indsamlinger via vores MobilePay nummer og gerne vil have skattefradrag? Så er det ikke sikkert, at vi har nok oplysninger om dig til at kunne indberette din donation til SKAT. Du må derfor gerne kontakte os via medlem@ms.dk, hvor du oplyser os om beløbet på din donation samt dit navn, telefonnummer og CPR.nr. Så kan vi finde din donation hos MobilePay og sørge for at indberette din donation til SKAT.

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål — Diskrimination

Ja, det eksisterer desværre i bedste velgående. Cirka 50% af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund. Et tal, der har været uforandret de seneste 8 år.

  • Antallet af racistisk motiverede hadforbrydelser har været stigende de sidste fire år. I 2020 var mere end halvdelen af de hadforbrydelser, Rigspolitiet registrerede, racistisk motiverede.
  • Forskning viser, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og tørklæde skal sende 60% flere jobansøgninger end etnisk danske kvinder, og jobsøgende med et mellemøstligt-klingende navn skal sende 52% flere jobansøgninger, før de bliver indkaldt til en jobsamtale.
  • FN har kritiseret politiske tiltag som paradigmeskiftet og ghettopakken for at diskriminere hele befolkningsgrupper med særlove.

Denne fremmedgørelse af befolkningsgrupper med minoritetsbaggrund tillader os at se på etniske minoriteter som grupper af mennesker, der er ens og truer samfundet. I skudlinjen for dette står bl.a. flygtninge, asylansøgere, jødiske efterkommere og ikke mindst minoriteter med muslimsk baggrund.

Vi lever i en tid, hvor hetz, udskamning og hadtale mod etniske minoriteter er blevet en del af dagligdagen. Både globalt og i Danmark ses stigende højrenationalistiske tendenser samt en hårdere tone, hvor befolkningsgrupper med minoritetsbaggrund bliver talt om, som var de "nogle andre". Det bliver ofte tydeligt i online fora, hvor hadefulde ytringer omhandlende religion, tro, flygtninge, asyl og ligestilling flittigt bliver delt.

Mange af de unge, vi arbejder sammen med i de socialt udsatte boligområder, fortæller os om en følelse af ikke at blive hørt og at blive "talt om, men ikke med".

Vi mener, at vi i Danmark er i gang med i fællesskab at dehumanisere minoriteter. Vi accepterer tavst, at nogle mennesker bliver diskrimineret og ekskluderet fra fællesskabet.

Kilder:
  • Forskelsbehandling er, når mennesker bliver behandlet anderledes på grund af race, hudfarve, etnisk oprindelse, religion eller tro, seksuel orientering, national eller social oprindelse, politisk anskuelse, alder eller handicap. I Danmark fik vi Forskelbehandlingsloven i 1996, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af førnævnte forhold.
  • Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling. Diskrimination er handlinger, der udelukker eller begrænser menneskers deltagelse på grund af alder, handicap, køn, race, etnicitet, tro, religion eller seksuelle orientering. Direkte diskrimination er, hvis en person bliver behandlet dårligere end en anden i en situation pga. førnævnte forhold. Fx hvis en person bliver afvist i døren på en natklub pga. personens hudfarve. Indirekte diskrimination er, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse eller praksis stiller personer dårligere pga. førnævnte forhold. Fx hvis en arbejdsplads indfører et usagligt forbud mod at bære tørklæde.
  • Racisme er en overbevisning om, at mennesker med en særlig etnisk oprindelse er overlegne eller underlegne ift. andre. Racistisk adfærd kan være åbenlys, som når mennesker bliver behandlet anderledes pga. etnisk oprindelse eller hudfarve, men den kan også være skjult, som når samfund systematisk behandler grupper i samfundet ud fra en diskriminerede tankegang.
Kilder:

Regeringen har afsat midler til at udarbejde en handlingsplan mod racisme. Det er det første store skridt i den rigtige retning.

Nu handler det derfor om at stille politikerne til ansvar og kræve, at handlingsplanen ikke bare er et stykke papir, men at den også fører til reel handling.

I samarbejde med Mino Danmark, Afro Danish Collective, Sabaah, Ilisimasavut og LGBT Asylum har vi derfor formuleret en række konkrete anbefalinger til regeringens handlingsplan mod racisme. Du kan læse anbefalingerne her:

Alliancens primære anbefalinger til regeringens handlingsplan mod racisme

Vi står løbende bag en række demonstrationer, oplysnings- og debatarrangementer og tager del i den offentlige debat om antidiskrimination. Vi lægger pres på politikerne og leverer indsigter og argumenter, så vi kan få indflydelse på udarbejdelse og vedtagelse af lovgivning.

Gennem projektet Unge og lokaldemokrati arbejder vi med at give unge i udsatte boligområder indflydelse og mulighed for selv at skabe de positive forandringer, de ønsker for sig selv og andre. Det involverer bl.a. workshops, uddannelsesforløb og arrangementer, hvor de unge kommer til orde.

Rent geografisk igangsætter vi projekter i hhv. Tingbjerg, Albertslund, Brøndby Strand, Bispebjerg og på Nørrebro på Sjælland og i Aarhus og Esbjerg i Jylland.

Gennem vores undervisningstilbud, Verdensklasse, afholder vi derudover workshops om privilegier, social ulighed og strukturel racisme for skoleklasser rundt om i Danmark.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål — Flygtninge

Danmark var det første land, der underskrev FN’s Flygtningekonvention, da den blev præsenteret i 1951. I dag er vi et af de lande, der møder mest international kritik for den måde, vi behandler flygtninge på.

Vi ser den politiske linje, vores nuværende regering fører på flygtningeområdet, som et udtryk for Danmarks manglende solidaritet og ansvar i verden. Vi løser ikke problemerne ved at bygge pigtrådshegn. Vi løser dem heller ikke ved at sende mennesker, der har sat livet på spil for at søge beskyttelse, tilbage til usikre forhold. Det skaber kun endnu flere lidelser for de i forvejen hårdtprøvede flygtninge. Situationen kalder på samarbejde og solidaritet med de forfulgte flygtninge - og mellem EU-landene.

I Mellemfolkeligt Samvirke har vi desuden en lang tradition for at beskytte udsatte mennesker og at bidrage til flygtningedebatten. Faktisk begyndte vi tilbage i 1944 som en forening, der havde til formål at hjælpe tyske flygtninge under Anden Verdenskrig. I dag arbejder vi både med flygtningepolitik i Danmark og internationalt som en del af ActionAid. Vi arbejder bl.a. i Libanon og Jordan med at støtte syriske flygtninge, hjælpe dem med at organisere sig og skabe lokale forandringer. Og i Danmark kæmper vi for at beskytte flygtninge lokalt.

Kilder:

De ændringer i udlændingeloven, der blev indført i 2015 og 2019 med det såkaldte paradigmeskift, har bl.a. ført til, at opholdstilladelser til flygtninge i Danmark fremover kun gives for to år ad gangen.

De mest betydelige ændringer skete allerede i 2015, hvor Udlændingelovens paragraf 7, som omhandler opholdstilladelser til flygtninge, blev udvidet med stk. 3.

Paragraf 7 stk. 3 indebærer, at mennesker, der får tildelt flygtningestatus i Danmark på baggrund af en generelt usikker situation i hjemlandet (fx på grund af krig eller risiko for vilkårlige overgreb på civile), er dårligere stillet end mennesker, der får tildelt flygtningestatus pga. et individuelt beskyttelsesbehov (fx på grund af deres etnicitet, seksualitet eller politiske tilhørsforhold).

Samtidig blev ordlyden i loven ændret til, at flygtninge fremover kan få inddraget deres opholdstilladelse, hvis der er sket en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet – også selvom forholdene fortsat er ustabile. Før 2015 blev opholdstilladelser ikke inddraget, medmindre der var sket varige og stabile ændringer i hjemlandet. Men med denne ændring i loven kan flygtninge fremover blive sendt hjem, hvis der bare er sket ændringer i hjemlandet.

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at det at være flygtning som udgangspunkt er en midlertidig position. Men når man giver beskyttelse til mennesker, der er på flugt, må det være forventet, at det kan tage mange år, før en krig er slut, forholdene i hjemlandet er tilstrækkeligt forbedrede, og flygtninge kan vende tilbage dertil.

Vi mener derfor, at det er dybt problematisk, at flygtninges opholdstilladelser kun er gyldige i to år ad gangen. Det sender et signal til både nytilkomne og herboende flygtninge om, at de ikke kan regne med den beskyttelse, de i sagens natur har behov for, når de får asyl i Danmark. I 2021 og 2022 har vi bl.a. set konsekvenserne af de midlertidige opholdstilladelser, da Danmark som et af meget få lande i verden mener, at Syrien er sikkert nok til, at flygtninge kan udvises dertil – trods massiv kritik fra bl.a. FN. Men eftersom Danmark ikke har en officiel udvisningsaftale med Assad-regimet, ender de udviste syrere med at sidde på et udrejsecenter i Danmark på ubestemt tid.

Frem for at fokusere på, hvordan man hurtigst muligt kan udvise flygtninge, mener vi, at Danmark bør fokusere på at overholde flygtninges rettigheder, så længe de opholder sig her og har behov for beskyttelse.

Kilder:

Paradigmeskiftet er en samlebetegnelse for en række politiske stramninger på udlændingeområdet, som trådte i kræft den 1. marts 2019 – tidligere også kendt som Lovforslag L140.

Helt konkret er der tale om en række ændringer i bl.a. udlændinge- og integrationsloven, som betyder, at der fra 2019 og frem har været et større fokus på udvisninger frem for integration af flygtninge i Danmark. Det har haft store konsekvenser for mennesker, der kommer til Danmark som flygtninge.

Paradigmeskiftet indeholder bl.a. ændringer på følgende områder:

  • Opholdstilladelser: Opholdstilladelser til udlændinge i Danmark er fremover midlertidige. Det betyder, at flygtninge og familiesammenførte får inddraget deres opholdstilladelse og bliver udvist til deres hjemland, når det er muligt (medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser).
  • Familiesammenføringer: Udlændinge- og integrationsministeren kan fremover sætte en grænse for, hvor mange tilladelser til familiesammenføringer der kan gives per måned.
  • Integrationsydelsen: Integrationsydelsen er blevet nedsat med 2000 kr. om måneden og har skiftet navn til hjemsendelsesydelsen.
  • Stemmeret til kommunalvalg: Fremover skal man have opholdt sig i Danmark i mindst 4 år for at have stemmeret til kommunalvalg. Grænsen før 2019 var 3 år.

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at paradigmeskiftet aldrig skulle have været indført. Alle mennesker har ret til beskyttelse. Med de ændringer i lovgivningen, som paradigmeskiftet indebærer, sender vi et signal til folk, der kommer til Danmark som flygtninge om, at de ikke er velkomne her. Ofte kan flygtninge have brug for beskyttelse og at opholde sig i Danmark i mange år, mens de venter på, at det er sikkert at vende tilbage. Vi mener, at det er umenneskeligt for børn og voksne at leve i midlertidighed uden at være en del af og kunne bidrage til samfundet. Flygtninge er sårbare og udsatte mennesker, som har behov for beskyttelse og stabilitet – ikke usikkerhed og uvished.

Kilder:

I mange tilfælde er det slet ikke muligt at sende udviste flygtninge hjem. Det ser vi fx med de udviste syrere, der ikke kan sendes tilbage til Syrien, som situationen er lige nu. Det er bl.a. ikke muligt, da Danmark hverken anerkender eller samarbejder med Assad-regimet, og dermed heller ikke har en aftale om udvisning og modtagelse af syrerne.

Konsekvenserne er derfor, at mange flygtninge, der står til at blive udvist – heriblandt syrerne – bliver revet ud af deres hverdag, får frataget muligheden for at arbejde, gå i skole og bidrage til samfundet, mens de sidder på et udrejsecenter på ubestemt tid.

I 2019 var de gennemsnitlige udgifter for én asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter omkring 300.000 kr. om året - per person. Det er udgifter, der går udover de indtægter, staten taber ved at fratage udviste flygtninge muligheden for at arbejde og dermed bidrage aktivt til samfundsøkonomien.

Vi mener, at flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse, men ikke kan udvises, skal have mulighed for at blive boende dér, hvor de er. På den måde kan de beholde deres hverdag og bidrage til samfundet frem for at sidde i årevis på et udrejsecenter.

Kilder:

I slutningen af 2021 var der på verdensplan 26,6 millioner mennesker på flugt. Det er det højeste antal flygtninge, der nogensinde er registreret. Samtidig ser vi med situationen i Ukraine lige nu den hurtigst voksende flygtningekrise på det europæiske kontinent siden 2. verdenskrig.

Alligevel har Danmark lige nu et historisk lavt antal nye asylansøgere - det laveste antal i mere end 20 år. Der findes ingen præcis oversigt over, hvor mange mennesker med flygtningebaggrund, der er i Danmark. Men i 2020 fik kun 577 mennesker tildelt flygtningestatus. Det tal har været faldende siden 2015.

Det lave antal asylansøgere og opholdstilladelser til flygtninge er højst sandsynligt et resultat af den stramme flygtningepolitik, som både den nuværende og den tidligere regering har ført de seneste par år.

Vi mener, at det er usolidarisk, at Danmark ikke gør mere for at tage imod og beskytte flygtninge, når vi lige nu ser det højeste antal mennesker på flugt nogensinde. Vi har en moralsk forpligtelse til at overholde internationale flygtningekonventioner, og vi har både plads og ressourcer til at hjælpe flere flygtninge.

Kilder:

De lande, der grænser op til områder, som de største grupper af flygtninge og asylansøgere kommer fra, er i forvejen under massivt pres. I alt er der 84 millioner mennesker i verden, der har status som flygtninge, internt fordrevne eller asylansøgere. 85% af dem befinder sig i udviklingslande, der ikke nødvendigvis har de ressourcer, det kræver at beskytte det store antal mennesker på flugt.

39% af alle verdens flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne befinder sig i bare fem forskellige lande (Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland). Og Libanon og Jordan alene huser 6% af alle flygtninge og internt fordrevne på verdensplan.

Libanon – et land, hvis befolkningsstørrelse er sammenlignelig med Danmark – er det land i verden, der har det højeste antal registrerede flygtninge per indbygger. Libanon huser over 1 million flygtninge. Det svarer til, at 1 ud af 8 mennesker i Libanon har flygtningebaggrund, og det faktiske antal mennesker på flugt, der opholder sig i Libanon, er formodentlig endnu højere.

Til sammenligning har Danmark lige nu det laveste antal asylansøgere nogensinde målt, og antallet af asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, er også faldende. Vi mener, at den politiske linje, Danmark i årevis har ført på flygtningeområdet, er usolidarisk over for landene i nærområderne. Det gælder også lande indenfor EU’s grænser, som er under særligt pres – herunder Grækenland. Danmark og resten af EU bør vise international solidaritet og støtte landene i nærområderne ved selv at tage imod flere flygtninge.

Med andre ord mener vi, at Danmark har både ressourcer og plads til at tage imod flere flygtninge.

Kilder:

Vi skal vise, at der er hjerterum til at beskytte flygtninge i Danmark. Det gør vi bedst, hvis vi er mange, der står sammen om et fælles opråb. Sammen står vi stærkere, når vi skal overbevise politikerne. Og når vi er flere tusinde, der går sammen, kan vi råbe langt højere.

Underskriftindsamlinger er vores måde at give dig som enkeltperson en stemme i vores politiske kampagner. Det er også vores måde at vise politikerne, at vi er mange, der står sammen om at beskytte flygtninge. Det gør indtryk, når flere tusinde danskere går sammen i et fælles opråb. Samtidig beder vi om dine kontaktoplysninger, så vi har mulighed for at sende opfølgende information til dig, næste gang vi afholder et støttearrangement, har opdateringer eller nyt om situationen. Vi beder også om dit postnummer, så vi kan invitere dig, hvis der sker lokale aktiviteter i nærheden af dig.

Men vi nøjes selvfølgelig ikke med en underskriftindsamling. Det er blot ét af mange redskaber i vores aktivistiske værktøjskasse, som også indeholder møder med politikere, arrangementer og aktioner både i gadebilledet og digitalt blandt meget andet.

Hvis du mener, at Mellemfolkeligt Samvirke er en vigtig stemme i det politiske landskab, håber vi, du har lyst til at støtte op om vores arbejde ved at skrive under.

Få svar på de oftest stillede spørgsmål — Klima

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at atomkraft ikke er en holdbar løsning på den klimakrise, vi står i. Den holdning deler vi med en lang række politiske aktører og klima- og miljøorganisationer - både nationalt og internationalt.

Det lyder af og til i klimadebatten, at atomkraft er en hurtig og nem løsning på klimakrisen. Det er ikke tilfældet. Erfaringen viser, at nye atomkraftværker typisk tager 10-20 år at opføre. Dertil kommer en anlægspris, der ofte bliver flere gange større end først antaget. Når vi ser på, hvor hurtigt vi skal handle og have en 70% CO2-reduktion inden 2030, er den lange anlægstid i sig selv en grund til at kaste blikket på andre løsninger. Men der er endnu mere tungtvejende og alvorlige grunde.

Et andet argument for at afholde sig fra at benytte atomkraft er, at metoden ganske simpelt er usikker og farlig. Også efter et halvt århundredes forskning. Sandsynligheden for alvorlige atomulykker er lille, men konsekvenserne af en ulykke eller flere kan derimod blive helt katastrofale. Der er risici og problemer forbundet med alle led i driften af atomkraftværker. Minedrift giver radioaktiv forurening, der kan ske ulykker under reaktordriften, og så er højt beriget uran og plutonium en ganske eftertragtet vare, når det kommer til atomvåben og terrorisme.

Der er også slutdeponeringen af højradioaktivt affald. Her findes stadig ingen gode eller langtidsholdbare løsninger. Plutonium har en halveringstid på 24.000 år og er derfor farligt for alt levende i næsten 250.000 år. Det er uacceptabelt og uansvarligt at efterlade fremtidens mange generationer med et så stort problem. Vi kan ikke stole på, at nogen pludselig kommer op med en løsning på dette problem.

En ganske tungtvejende og samtidig lavpraktisk grund til at droppe tanken om atomkraft som redningskrans i klimakrisen er, at det er en politisk dødssejler. Allerede i 1985 sagde Danmark nej til atomkraft. Derudover besluttede et enigt folketing i 2019, at Danmark skal skære kraftigt i støtten til EU’s EURATOM-program og dermed støtten til nye atomkraftværker. Der er intet, der tyder på, at den generelle holdning uden for og på Christiansborg vil ændre sig.

Sidst og ikke mindst har vi gode alternativer i den vedvarende energi. De grønne alternativer er billigere, bliver mere og mere effektive, har politisk opbakning og rummer ikke katastrofale risici. Derfor skal vi sætte fart på den grønne omstilling på en måde, som både er hurtigere, billigere og mere sikker.

Atomkraft er for dyrt, langsomt og fyldt med risici. Det er uansvarligt for fremtidige generationer, og den politiske opbakning er der ikke. Grøn energi er et langt mere holdbart alternativ på alle fronter.

Kilde: 

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for at bekæmpe ulighed og ruste fattige og udsatte mennesker verden over til et værdigt liv. Lige nu raser klimaforandringerne, og det er en katastrofe i mange af de lande, hvor vi arbejder. Det er dokumenteret, at verdens fattigste bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, mens det i høj grad er de rigeste lande, der udleder mest CO2.

Mennesker sulter, fordi de ikke kan dyrke afgrøder nok. Børn kommer ikke i skole, fordi deres vej til skole er blevet skyllet væk. Klimaforandringerne er gået fra at være et fremtidsscenarie til at være en realitet for millioner af mennesker i verdens fattigste lande.

Kun 10% af den samlede, globale CO2-udledning på forbrugerniveau kan tilskrives den fattigste halvdel af jordens befolkning. Til sammenligning er de rigeste 10% af verdens befolkning ansvarlige for omkring 50% af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Vi er nødt til at sikre, at der bliver gjort alt for at bremse klimaforandringerne.

Kilde:

Orkaner, oversvømmelser, tørke. Klimaforandringerne er her.

I udviklingslandene står mennesker i bogstavelig forstand i vand til knæene, mens de kæmper for at redde deres hjem og marker. FN’s klimapanel har for længst slået fast, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og det er dokumenteret, at det især er de rige lande, som har skabt klimaforandringerne. Og derfor er det os, der skal betale regningen og hjælpe verdens fattigste, som er dem, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. Både fordi de bor i de områder, hvor klimaforandringerne raser, men også fordi de har færrest ressourcer til at tilpasse sig.

Kilde: 

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med bønder i verdens fattigste lande for at finde langsigtede løsninger, der kan hjælpe bønderne med at overleve tørke, sult og oversvømmelser. Vi har blandt andet hævet hjem 1,8 meter, installeret toiletter for at reducere sundhedsrisikoen i forbindelse med oversvømmelser og bygget dæmninger, så der stadig kan vokse afgrøder.

Vi har i årevis kæmpet for politisk handling over for de truende klimaforandringer. Det vil være verdens fattigste, der betaler den højeste pris for klimaforandringerne, og derfor har det været en årelang kamp for os at sikre, at de mennesker, vi arbejder sammen med – unge, kvinder og oprindelige samfund - får indflydelse på, hvordan man løser klimakrisen. Løsningerne skal ikke forværre forholdene for verdens fattigste, men forbedre deres liv.

Det er de rigeste lande, der har skabt klimakrisen, og derfor er det kun rimeligt, at de betaler den højeste pris for at få sat en stopper for det truende klimakaos og skabt løsninger på de klimaforandringer, vi allerede står overfor.

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. Danmark har én af verdens højeste CO2-udledninger per indbygger - omkring 17 ton per indbygger afhængig af regnemetoden. FNs Klimapanel har slået fast, at vi har cirka 500 milliarder tons CO2, som vi kan udlede på globalt plan, hvis vi med rimelig sandsynlighed skal undgå, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader.

Vi er ganske vist et lille land, og vi kan ikke løse klimaudfordringen alene. Men vi har stærke forudsætninger for at gå foran i omstillingen og inspirere andre lande. Det har vi, fordi danske virksomheder og forskere i mange år har arbejdet med innovation inden for vedvarende energi, energibesparelser og andre klimarelaterede løsninger – til gavn for både klimaet, dansk eksport og jobskabelse.

Kilde: 

Klimakrisen er tæt forbundet med global ulighed. Det er verdens rige lande, der har skabt klimakrisen, men det er verdens fattigste, der mærker de hårdeste konsekvenser. Lande i det globale syd rammes hårdt at oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr, men har kun få ressourcer til at tilpasse sig det forandrede klima. Samtidig er det de grupper, der i forvejen er mest sårbare, der er i størst risiko for at lide nød. Omvendt har Danmark og andre af verdens rige lande opbygget deres velstand. Vi har udledt enorme mængder CO2 og bidraget signifikant til den globale opvarmning. Vi har et historisk ansvar for at bremse klimakrisen og beskytte de mennesker, der er mest udsatte. Og vi har ressourcerne til at tage handling.
 

Støt