5 KRONER FOR FRED
SKRIV UNDER: For hver 100 kroner Danmark bruger på oprustning, skal der afsættes 5 kroner til fredsarbejde.
Der har ikke været så mange krige i verden som nu siden Anden Verdenskrig. Ukraine. Gaza. Iran. Syrien. Sudan. Børn mister deres forældre og familier må flygte.
Samtidig hører vi i Danmark om skyggeflåder og droner. Vi bruger milliarder på militær og skal kunne klare tre døgn uden el og vand. Så det er ikke mærkeligt, at du føler afmagt. Verden er utryg.
Der er faktisk noget, du kan gøre! Skriv under på, at Danmark skal investere i fred, hver gang vi bruger penge på forsvar. Fredsarbejde skal være en del af Danmarks sikkerhedspolitik.
Danmark skal selvfølgelig kunne forsvare sig selv, men sikkerhed kræver mere end militær oprustning. En utryg tid kalder på, at Danmark øger støtten til de handlekraftige organisationer og mennesker, som hver dag arbejder for fred.
Ildsjæle laver stærkt fredsarbejde i verdens brændpunkter, som helt grundlæggende forkorter, forebygger og stopper konflikter – fra Syrien til Sudan.
Det sker ikke med våben, men gennem samarbejde og brobygning imellem mennesker, der ellers ville ty til våben og vold. Men der mangler penge til fredsarbejdet, imens der bliver skudt milliarder i militær oprustning.
Det er tid til, at vi løfter øjnene fra den strøm af krig og elendighed, vi ser i nyhederne, og gør noget sammen. Vi har brug for dig. Skriv under i dag.
De har også handlet
Vores budskab til regeringen
For hver 100 kroner Danmark bruger på oprustning, skal der afsættes 5 kroner til fredsarbejde.
Pengene bør gå til:
- Øget støtte til civil konfliktforebyggelse og lokale fredsløsninger i verdens brændpunkter. For eksempel gennem Freds- og stabiliseringsfonden.
- Et dansk fredscenter, der styrker vores viden om, hvordan Danmark bedst bidrager til fred gennem diplomati, samarbejde og lokalt arbejde.
- Folkelig oprustning: Opret en pulje, der giver borgere bedre mulighed for at engagere sig i fredsarbejde og konkrete fredsinitiativer.
4 grunde til at skrive under
Der er over 60 aktive statslige konflikter i gang. Alene i 2025 mistede mindst 240.000 mennesker livet som direkte følge af krig og voldelig konflikt.
Kilde ACLIC Conflict Index
1 krone til forebyggelse sparer 103 kroner i kriseudgifter, da man fjerner behovet for ekstremt dyre militære interventioner og langvarig humanitær nødhjælp.
Kilde data.one.org
Når lokale civilsamfundsorganisationer er direkte involveret i fredsforhandlinger, er sandsynligheden for, at fredsaftalen bliver overholdt og fører til varig stabilitet, over 60 % højere end ved rent militære eller elite-politiske aftaler.
Hvad er fredsarbejde?
Fredsarbejde ser forskelligt ud, alt efter om det er før, under eller efter konflikten.
1 Før konflikten bryder ud
Når mennesker mister tillid til hinanden eller mangler muligheder i livet, vokser risikoen for konflikt. Fredsarbejdet er for eksempel at styrke sammenhold i lokalsamfund og sørge for uddannelse eller at konfliktløse fredeligt på tværs, før folk tyer til våben.
I Nepal arbejdede lokale grupper og civilsamfund for at samle mennesker på tværs af politiske skel og skabe opbakning til mere demokrati og dialog i en tid med stor uro.
2 Når konflikten er i gang
Når konflikt splitter samfund, er fredsarbejde at beskytte civile, fx med nødhjælp. Samtidig skal man holde fast i samtalerne, der på sigt kan skabe fred.
I Liberia samlede kvinder på tværs af religioner mennesker om dialog og krav om fredelige løsninger. Det skabte pres for forhandlinger og fred.
3 Når der skal skabes fred
En fredsaftale er kun begyndelsen. Hvis mennesker ikke føler sig hørt, kan konflikter blusse op igen.
I Colombia arbejdede lokale organisationer for, at mennesker fra konfliktområder blev inddraget i fredsprocessen, så aftalerne tog højde for retfærdighed og muligheder for at komme videre.
4 Efter konflikten
Når krigen stopper, skal man genopbygge tillid mellem mennesker. Det kan være alt fra lokale dialogmøder og støtte til unge, skoler og nye fællesskaber.
I Nordirland arbejdede lokale fællesskaber på tværs af katolikker og protestanter for at skabe relationer mellem mennesker, der havde levet adskilt i mange år.
Wattan Media Network/ActionAid3 eksempler fra verdens brændpunkter
Nedenfor kan du møde tre ildsjæle, som Mellemfolkeligt Samvirke støtter, der på hver sin måde arbejder for fred, håb og stabilitet.
UKRAINE: Når freden kommer, skal den vare ved!
En dag bliver der fred i Ukraine. Anastasiia Netrebytska brænder for, at når freden kommer, skal den ikke forsvinde igen. Det kræver et ukrainsk samfund, der ikke slår revner.
Derfor kæmper Anastasiia for, at Ukraine efter krigen skal bygge på menneskerettigheder, demokrati og retfærdighed. Hun er en del af organisationen STAN, der bliver støttet fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Hør hende fortælle om sin drivkraft, der i høj grad kommer af, at hun har mistet sin bror i krigen.
SYRIEN: Vejen til fred starter med at redde liv
Fouad Sayed Issa var 16 år, da han grundlagde organisationen Violet, som Mellemfolkeligt Samvirke samarbejder med. De startede med at dele mad ud og hjælpe mennesker med at overleve konflikten.
Hør Fouad fortælle, at for ham er nødhjælpen en del af kampen for demokrati og rettigheder. Det handler om, at syrere kan leve trygge og sikre liv i fred.
PALÆSTINA: Unge arbejder for indflydelse og stabilitet
I den ophedede konflikt i Palæstina arbejder unge for at få deres stemmer hørt. De mener, at retfærdighed er fundamentet for fred. De står fast på deres rettigheder og styrker deres lokalsamfunds modstandskraft ved at distribuere humanitær hjælp.
Lyt til Rand Sayej fra Vestbredden fortælle om sit arbejde med Humanitarian Youth Group Palestine.
Mellemfolkeligt Samvirke har altid arbejdet for freden
Siden 1944 har Mellemfolkeligt Samvirke arbejdet for, at det mellemfolkelige møde skaber fred og samarbejde. Dengang var fred endda en del af vores navn: Fredsvenners Hjælpearbejde. Efter Anden Verdenskrig organiserede vi frivillige, der bidrog til genopbygningen af det krigshærgede Europa.
Gennem dette arbejde blev det tydeligt, at varig fred og stabilitet kræver solidaritet og samarbejde på tværs af landegrænser – og det har vi arbejdet for lige siden.
I dag arbejder vi for fredelig sameksistens i en række lande, hvor konflikter enten ulmer eller er i fuldt udbrud.
I DR Congo skaber vi stabile alternativer for unge mænd, så de ikke tilmelder sig voldelige grupper. I Syrien samler vi unge om at genopbygge landet på tværs af religiøse og etniske skel. Vi arbejder i brændpunkter verden over. Fra Mali til Myanmar.
Gennem årtiers indsats er vi blevet eksperter i at opbygge og bevare fred. Samtidig er det tydeligt, at fredsarbejdet har trange kår, mens oprustningen buldrer. Hjælp os med at få fred tilbage på dagsordenen.
Ofte stillede spørgsmål
Vi mener, at Danmark skal afsætte 5 kroner til fredsarbejde, hver gang vi investerer 100 kroner til oprustning. Det svarer til cirka 0,25 % af bruttonationalindkomsten (BNI).
Det kan lyde af mange penge, men det har Danmark faktisk bidraget med før. I 90'erne gav vi 0,5 % af BNI til miljø, fred og stabilitet, den såkaldte MIFRESTA-ramme. Vi bidrog med over 1 % af BNI til udviklingsbistand.
Siden den gang er Danmark blevet markant rigere, og behovet for fredsinvesteringer er kun blevet større, da der ikke har været så mange konflikter som nu siden Anden Verdenskrig.
Nej, oprustning er nødvendig for, at Danmark kan forsvare sig selv. Vi mener samtidig, at der skal være en balance imellem investeringer i militær oprustning og fredsarbejde.
Den balance bliver mere og mere skæv disse år, hvor Danmark og mange lande verden over skruer meget op for forsvarsbudgetterne. Ikke mindst drevet af øgede ønsker fra NATO om større investeringer.
Hvis ikke vi samtidig investerer i at forebygge, forkorte og stoppe konflikter, bliver det en selvopfyldende profeti, hvor vi kun har forberedt os på krig.
Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.
Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.
Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.