Testamente
Gør en forskel. Lad dine værdier leve videre - også når du ikke længere er her.
Du kan være med til at sikre fremtiden for de næste generationer, når du testamenterer til velgørenhed. På den måde sørger du for, at dine værdier lever videre og er med til at skabe bedre vilkår for verdens udsatte.
Vælger du at testamentere noget af din arv til Mellemfolkeligt Samvirke, bliver du en del af vores arbejde for at bekæmpe diskrimination og ulighed. Vi bruger pengene på at skabe en retfærdig og bæredygtig verden.
Vi lover, at:
- bruge din donation med den yderste omhu og i overensstemmelse med vores værdier
- fortsætte kampen mod fattigdom og uretfærdighed
- give en seriøs og professionel rådgivning, når du kontakter os om muligheden for at testamentere
- have fuld forståelse for, at personlige omstændigheder kan ændre sig, og at du måske ønsker at ændre testamenteringen til Mellemfolkeligt Samvirke igen
- at behandle din donation med fuld diskretion.
Det er også en fordel for dine arvinger
Når du testamenterer til en velgørende organisation, kan det give en økonomisk fordel, hvis du er enlig og uden børn, men samtidig ønsker, at noget af din arv går til din øvrige familie eller venner. Det skyldes reglen i boafgiftsloven, hvor du kan testamentere mindst 30% af arven til en velgørende organisation som Mellemfolkeligt Samvirke, der er fritaget fra afgifter. Til gengæld vil vi betale arveafgiften for hele boet, hvis afgiften er lavere end donationen til Mellemfolkeligt Samvirke. Dine arvinger skal i så fald ikke betale arveafgift og får udbetalt en større del af arven. Og du støtter samtidig et godt formål.
Arvereglerne kort
Man skal betale afgift til staten, når man arver. Der er et afgiftsfrit bundfradrag pr. dødsbo, der reguleres årligt. I 2024 er beløbet 333.100 kroner. Det betyder, at man først skal betale afgift på den arv, der overstiger bundfradraget.
Afgiften til staten afhænger af arvens størrelse samt hvor tæt relationen var mellem den afdøde og arvingerne.
Ægtefælle/samlever - afgiften er på 0%
Børn, børnebørn, forældre og svigerbørn - afgiften er på 15%
Søskende og andre - afgiften er på ca. 36.25%
Mellemfolkeligt Samvirke er fritaget fra at betale arveafgift, da vi er en velgørende organisation.
Det betyder kort sagt, at vælger du at testamentere 30% til en velgørende organisation som Mellemfolkeligt Samvirke, hvor vi betaler de afgifter, som dine øvrige arvinger skulle betale, så arver de et større beløb, og du giver samtidig et beløb til velgørende projekter.