Billede
Ukraine Venner frivillige projekt

FRA UDSAT TIL UDDANNET: VI STARTER ET SOCIALT SAMLINGSSTED FOR FLYGTNINGE

Vi har iværksat et nyt socialt entreprenørprojekt, som skal hjælpe dem, der er på kanten af samfundet, med at opbygge deres egne rammer i en ny hverdag. Vi kalder det ”Peace Kitchen”.

Vi samler midler ind til at skabe ”Peace Kitchen” i København - et initiativ der ønsker at fremme social integration og gensidig forståelse mellem unge danskere og unge ukrainske flygtninge gennem fælles madlavning og samvær understøttet af MS’ sociale entreprenørskabsforløb. Din støtte vil hjælpe os med at bygge vores køkken på Fælledvej 12, opgang C, ansætte en koordinator og købe råvarer, så udsatte i samfundet kan genopbygge deres liv med håb for fremtiden. 

Gennem madlavning, undervisning og sociale aktiviteter får de en tryg ramme til at opbygge relationer og udvikle livsfærdigheder. Målet er at lette integrationen og styrke deres sociale netværk. Hvis du vil høre mere eller kender du én, der vil være deltager i ”Peace Kitchen” så skriv til ahe@ms.dk for at høre mere. Vi samarbejder med Ukraines Venner

Din støtte kan trækkes fra i skat, du skal blot skrive til os.

Vil du donere til projektet?

Vi er så tæt på at fuldende vores køkken - vil du hjælpe os det sidste stykke?

Vi er så tæt på at fuldende vores køkken! Vi har allerede et fantastisk lokale, en smuk gård, flere køkkenmaskiner, køleskabe og frysere – nu mangler vi kun de sidste ting for at gøre drømmen til virkelighed. 

Har du en maskine, vi kan bruge, selvom den er brugt, men stadig i god stand? Så vil du kunne gøre en kæmpe forskel og være med til at skabe noget fantastisk! 

Se herunder hvad vi mangler, og hvordan du kommer i kontakt med os. Vi foretrækker maskiner og udstyr, der passer i Gastronorm (GN) standarden, men alt har interesse. 

  • Professionel ovn (minimum 6 stik)
  • Opvaskemaskine 
  • Stort emfang (ca. 1x2 m) 
  • Stålbord med køl 
  • To små stålborde med vask (et til grovkøkkenet og et til opvasken) 
  • Underbord fedtudskiller 

Scan QR koden, brug linket til MobilePay eller overfør direkte ved bankoverførsel på: 

Merkur Andelskasse 
Reg: 8401, konto: 0005475092.  
Mærk overførslen med “Peace Kitchen”.

Billede
Ukraines Venner middag

Fra krig til håb: Initiativer for ukrainske flygtninge i Danmark

Flygtninge har ofte traumer og en konstant følelse af utryghed. De har brug for et trygt rum. Derfor har vi, sammen med foreningen Ukraines Venner, skabt det for dem.

Vi lavede konceptet "mandagsmiddage" i 2022. Et arrangement, som vi kørte i de måneder, hvor rigtig mange ukrainske flygtninge kom til Danmark. Ukrainske flygtninge kunne komme og få et varmt måltid mad og en varm velkomst til Danmark. De fik et frirum fra at være flygtning i et fremmed land. De fik hjælp til, at Danmark ikke er helt så fremmed, som da de ankom. Middagene blev så populære, at 600 ukrainere har deltaget i én middag. 

I vores café Mellemrummet i København havde de et trygt sted at gå hen. Det gav dem håb for en bedre fremtid. Her fik de engelskundervisning, så håbet om et arbejde kan blive til en realitet. 

Når man har krigstraumer og kommer til et fremmed land, kan det være svært og uoverskueligt at navigere i det offentlige system. Det hjalp vi dem med.

Dima og Alexander Hennings, stifter af Ukraines Venner og ansat hos Mellemfolkeligt Samvirke

Dima flygtede over 1000 km i en forfalden kørestol

”Det var meget svært for os at beslutte os for at forlade vores hjem. Men da bomberne faldt få kilometer fra os, vovede vi at flygte til et andet, mere sikkert sted.”

Sådan fortæller Dima om den svære beslutning, ham og hans familie stod overfor, da Rusland invaderede deres hjemland.

Dima har et handikap, og da han ankom til mandagsmiddag i København, sad han i en forfalden vogn. Det er uværdigt.

Han fik hjælp til at få en ny, elektrisk kørestol. En begyndelse på en mere værdig tilværelse.

”Jeg har genvundet troen på godhed og håb om en bedre fremtid og kærlighed til livet! Jeg vil gerne udtrykke en kæmpe tak fra mig og min familie til Mellemfolkeligt Samvirke.”

Giv et bidrag til vores arbejde og støt bl.a. op om en værdig behandling af alle flygtninge i Danmark. Alle mennesker fortjener en værdig tilværelse.