
Meld dig til et kursus
Få værktøjer til at skabe positive forandringer med et kursus hos Mellemfolkeligt Samvirke.
I Mellemfolkeligt Samvirke har vi specialiseret os i involverende undervisningsmetoder og brug af uddannelse til at skabe social forandring. Vores undervisere er unge og erfarne mennesker, der konstant afprøver nye tilgange til læring for at sikre den mest innovative læringsproces for vores kursister.
Alle vores kurser er baseret på vores deltager- og handlingsorienterede læringsprincipper. Det betyder, at vi på alle vores kurser sætter deltagernes motivation og egne erfaringer i centrum, og udforsker det gennem involverende metoder og procesværktøjer.
Er du underviser?
VerdensKlasse er et fællesskab for skoler og skoleklasser, der åbner sig mod verden og inddrager den i undervisningen.
Vi arbejder med at gøre flere elever til globale medborgere, der tager kritisk stilling til verden omkring dem og gør en aktiv indsats for at gøre verden til et bedre sted, både lokalt og globalt.

