Klimahandling nu!

Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for at bekæmpe ulighed og ruste fattige og udsatte mennesker verden over til et værdigt liv. Lige nu raser klimaforandringerne, og det er en katastrofe i mange af de lande, hvor vi arbejder. Det er dokumenteret, at verdens fattigste bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, mens det i høj grad er de rigeste lande, der udleder mest CO2.

Mennesker sulter, fordi de ikke kan dyrke afgrøder nok. Børn kommer ikke i skole, fordi deres vej til skole er blevet skyllet væk. Klimaforandringerne er gået fra at være et fremtidsscenarie til at være en realitet for millioner af mennesker i verdens fattigste lande.

Kun 10% af den samlede, globale CO2-udledning på forbrugerniveau kan tilskrives den fattigste halvdel af jordens befolkning. Til sammenligning er de rigeste 10% af verdens befolkning ansvarlige for omkring 50% af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Vi er nødt til at sikre, at der bliver gjort alt for at bremse klimaforandringerne.

Kilde:

• Oxfam, Extreme Carbon Inequality

Orkaner, oversvømmelser, tørke. Klimaforandringerne er her.

I udviklingslandene står mennesker i bogstavelig forstand i vand til knæene, mens de kæmper for at redde deres hjem og marker. FN’s klimapanel har for længst slået fast, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og det er dokumenteret, at det især er de rige lande, som har skabt klimaforandringerne. Og derfor er det os, der skal betale regningen og hjælpe verdens fattigste, som er dem, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. Både fordi de bor i de områder, hvor klimaforandringerne raser, men også fordi de har færrest ressourcer til at tilpasse sig.

Kilde: 

• The Guardian "Carbon Map"

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med bønder i verdens fattigste lande for at finde langsigtede løsninger, der kan hjælpe bønderne med at overleve tørke, sult og oversvømmelser. Vi har blandt andet hævet hjem 1,8 meter, installeret toiletter for at reducere sundhedsrisikoen i forbindelse med oversvømmelser og bygget dæmninger, så der stadig kan vokse afgrøder.

Vi har i årevis kæmpet for politisk handling over for de truende klimaforandringer. Det vil være verdens fattigste, der betaler den højeste pris for klimaforandringerne, og derfor har det været en årelang kamp for os at sikre, at de mennesker, vi arbejder sammen med – unge, kvinder og oprindelige samfund - får indflydelse på, hvordan man løser klimakrisen. Løsningerne skal ikke forværre forholdene for verdens fattigste, men forbedre deres liv.

Det er de rigeste lande, der har skabt klimakrisen, og derfor er det kun rimeligt, at de betaler den højeste pris for at få sat en stopper for det truende klimakaos og skabt løsninger på de klimaforandringer, vi allerede står overfor.

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. Danmark har én af verdens højeste CO2-udledninger per indbygger - omkring 17 ton per indbygger afhængig af regnemetoden. FNs Klimapanel har slået fast, at vi har cirka 500 milliarder tons CO2, som vi kan udlede på globalt plan, hvis vi med rimelig sandsynlighed skal undgå, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader.

Vi er ganske vist et lille land, og vi kan ikke løse klimaudfordringen alene. Men vi har stærke forudsætninger for at gå foran i omstillingen og inspirere andre lande. Det har vi, fordi danske virksomheder og forskere i mange år har arbejdet med innovation inden for vedvarende energi, energibesparelser og andre klimarelaterede løsninger – til gavn for både klimaet, dansk eksport og jobskabelse.

Kilde: 

• TV2: Vi er nogle af de største CO2-udledere i verden

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at atomkraft ikke er en holdbar løsning på den klimakrise, vi står i. Den holdning deler vi med en lang række politiske aktører og klima- og miljøorganisationer - både nationalt og internationalt.

Det lyder af og til i klimadebatten, at atomkraft er en hurtig og nem løsning på klimakrisen. Det er ikke tilfældet. Erfaringen viser, at nye atomkraftværker typisk tager 10-20 år at opføre. Dertil kommer en anlægspris, der ofte bliver flere gange større end først antaget. Når vi ser på, hvor hurtigt vi skal handle og have en 70% CO2-reduktion inden 2030, er den lange anlægstid i sig selv en grund til at kaste blikket på andre løsninger. Men der er endnu mere tungtvejende og alvorlige grunde.

Et andet argument for at afholde sig fra at benytte atomkraft er, at metoden ganske simpelt er usikker og farlig. Også efter et halvt århundredes forskning. Sandsynligheden for alvorlige atomulykker er lille, men konsekvenserne af en ulykke eller flere kan derimod blive helt katastrofale. Der er risici og problemer forbundet med alle led i driften af atomkraftværker. Minedrift giver radioaktiv forurening, der kan ske ulykker under reaktordriften, og så er højt beriget uran og plutonium en ganske eftertragtet vare, når det kommer til atomvåben og terrorisme.

Der er også slutdeponeringen af højradioaktivt affald. Her findes stadig ingen gode eller langtidsholdbare løsninger. Plutonium har en halveringstid på 24.000 år og er derfor farligt for alt levende i næsten 250.000 år. Det er uacceptabelt og uansvarligt at efterlade fremtidens mange generationer med et så stort problem. Vi kan ikke stole på, at nogen pludselig kommer op med en løsning på dette problem.

En ganske tungtvejende og samtidig lavpraktisk grund til at droppe tanken om atomkraft som redningskrans i klimakrisen er, at det er en politisk dødssejler. Allerede i 1985 sagde Danmark nej til atomkraft. Derudover besluttede et enigt folketing i 2019, at Danmark skal skære kraftigt i støtten til EU’s EURATOM-program og dermed støtten til nye atomkraftværker. Der er intet, der tyder på, at den generelle holdning uden for og på Christiansborg vil ændre sig.

Sidst og ikke mindst har vi gode alternativer i den vedvarende energi. De grønne alternativer er billigere, bliver mere og mere effektive, har politisk opbakning og rummer ikke katastrofale risici. Derfor skal vi sætte fart på den grønne omstilling på en måde, som både er hurtigere, billigere og mere sikker.

Atomkraft er for dyrt, langsomt og fyldt med risici. Det er uansvarligt for fremtidige generationer, og den politiske opbakning er der ikke. Grøn energi er et langt mere holdbart alternativ på alle fronter.

Kilde: 

• Atomkraft er farlig, dyr og langsom – og ikke løsningen på klimakrisen, Greenpeace

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.

Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.