Kristeligt Dagblad 27. juli 2007
27. juli 2007
Den sydsudanske by Juba danner i øjeblikket rammen om et nervepirrende forhandlingsspil mellem den ugandiske regering på den ene side og oprørsbevægelsen Lord's Resistance Army, LRA, på den anden. Selvom der i både Uganda og internationalt er bred enighed om, at forhandlingerne er de mest seriøse og opløftende til dato, lurer en afsporing af processen hele tiden rundt om det næste hjørne.
I øjeblikket er det spørgsmålet om rettergang og straf, der truer med at få forhandlingerne til at kollapse og sende det nordlige Uganda tilbage i den spiral af vold, der har præget regionen siden 1986. De afgørende spørgsmål er hvem, der skal retsforfølges for de mange overgreb, der er blevet begået mod civilbefolkningen i de foregående 20 år, og - især - hvordan.
Diskussionen kompliceres af, at flere retssystemer er i spil.
For det første har Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag udstedt arrestordrer på fem centrale LRA-medlemmer, blandt andet lederen Joseph Kony og hans højrehånd, Vincent Otti. De tiltales blandt andet for mord og kidnapninger af børn.
For det andet har repræsentanterne for den ugandiske regering og LRA forhandlet sig frem til, at retfærdighed og forsoning skal opnås gennem en juridisk hybrid af det nationale, ugandiske retssystem og det lokale retssystem Matu Oput, som benyttes af acholi-folket i Norduganda.
Acholi-folket anses for at være den ugandiske befolkningsgruppe, der er blevet hårdest ramt af den 20 år lange konflikt, og Matu Oput er en forsoningsceremoni, hvor den tiltalte vedkender sig sin skyld og beder ofrene om tilgivelse.
LRA's forhandlere kræver, at krigsforbryderdomstolen trækker sin arrestordrer tilbage. Det afvises blankt i Haag.
- Vi har udstedt arrestordrerne på baggrund af det bevismateriale, vi er blevet præsenteret for. Det er vigtigt at understrege, at vi har stærke beviser for, at Kony, Otti og de andre ledere begik disse forbrydelser, siger krigsforbryderdomstolens anklager, Louis Moreno Ocampo.
Den ugandiske regering har heller ikke i sinde at lægge pres på Ocampo og krigsforbryderdomstolen for at få dem til at trække arrestordrerne tilbage. I en tidligere udtalelse har regeringen således påpeget, at "den eneste måde, LRA kan undgå krigsforbryderdomstolens arrestord-rer er ved at underskrive fredsaftalen, undergå den nationale retsforfølgelse og derefter søge foretræde for de internationale dommere."
Netop den ugandiske regerings egen optræden i konflikten er et andet afgørende stridspunkt i forhandlingerne. I starten af juli offentliggjorde acholi-medlemmer af det ugandiske parlament en liste over de overgreb, der er blevet begået i det nordlige Uganda siden 1986, heriblandt massemord, voldtægt, kidnapninger og afbrændinger.
Parlamentsmedlemmerne peger den anklagende finger mod både LRA og den ugandiske regeringshær. Det er stadig uvist, om krigsforbryderdomstolen vil udstede arrestordrer mod de ledende personer i den ugandiske regering og hær, men der er ikke meget, der tyder på det. I Haag synes man meget fokuseret på LRA's rolle i konflikten.
- Der er ingen tvivl om, at de værste forbrydelser blev begået af LRA, fastslår Louis Moreno Ocampo.
Fredsforhandlingerne i Juba er ikke kun afgørende for det nordlige Uganda, men for hele den østafrikanske stat. Spændingerne mellem det nordlige og det sydlige Uganda er nemlig blevet øget markant under den igangværende konflikt i takt med at den nordlige region er blevet fattigere og fattigere i forhold til resten af Uganda.
Da ledende medlemmer af både regeringen og oppositionen i maj var inviteret til København af Mellemfolkeligt Samvirke for at diskutere national forsoning, var der da også bred enighed om, at det kun kan lykkes ved at få afsluttet konflikten i nord. De igangværende forhandlinger om retsforfølgelse og straf er altafgørende i den henseende, men ikke ensbetydende med en underskrivelse af det endelige slutdokument. I horisonten lurer andre komplicerede forhandlinger, blandt andet om afvæbning af hæren og om reintegration i det ugandiske samfund af både oprørssoldaterne og de omkring to millioner internt fordrevne, der i dag bor i flygtningelejre i det nordlige Uganda.
Spørgsmål om straf truer ugandisk fredsproces
Fredsforhandlingerne mellem den ugandiske regering og oprørsbevægelsen Lord's Resistance Army er på rette spor, men spørgsmålet om retsforfølgelse og straf truer med at afspore forhandlingerne og sætte ild til konflikten igen
Af Simon Ankjærgaard27. juli 2007
Den sydsudanske by Juba danner i øjeblikket rammen om et nervepirrende forhandlingsspil mellem den ugandiske regering på den ene side og oprørsbevægelsen Lord's Resistance Army, LRA, på den anden. Selvom der i både Uganda og internationalt er bred enighed om, at forhandlingerne er de mest seriøse og opløftende til dato, lurer en afsporing af processen hele tiden rundt om det næste hjørne.
I øjeblikket er det spørgsmålet om rettergang og straf, der truer med at få forhandlingerne til at kollapse og sende det nordlige Uganda tilbage i den spiral af vold, der har præget regionen siden 1986. De afgørende spørgsmål er hvem, der skal retsforfølges for de mange overgreb, der er blevet begået mod civilbefolkningen i de foregående 20 år, og - især - hvordan.
Diskussionen kompliceres af, at flere retssystemer er i spil.
For det første har Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag udstedt arrestordrer på fem centrale LRA-medlemmer, blandt andet lederen Joseph Kony og hans højrehånd, Vincent Otti. De tiltales blandt andet for mord og kidnapninger af børn.
For det andet har repræsentanterne for den ugandiske regering og LRA forhandlet sig frem til, at retfærdighed og forsoning skal opnås gennem en juridisk hybrid af det nationale, ugandiske retssystem og det lokale retssystem Matu Oput, som benyttes af acholi-folket i Norduganda.
Acholi-folket anses for at være den ugandiske befolkningsgruppe, der er blevet hårdest ramt af den 20 år lange konflikt, og Matu Oput er en forsoningsceremoni, hvor den tiltalte vedkender sig sin skyld og beder ofrene om tilgivelse.
LRA's forhandlere kræver, at krigsforbryderdomstolen trækker sin arrestordrer tilbage. Det afvises blankt i Haag.
- Vi har udstedt arrestordrerne på baggrund af det bevismateriale, vi er blevet præsenteret for. Det er vigtigt at understrege, at vi har stærke beviser for, at Kony, Otti og de andre ledere begik disse forbrydelser, siger krigsforbryderdomstolens anklager, Louis Moreno Ocampo.
Den ugandiske regering har heller ikke i sinde at lægge pres på Ocampo og krigsforbryderdomstolen for at få dem til at trække arrestordrerne tilbage. I en tidligere udtalelse har regeringen således påpeget, at "den eneste måde, LRA kan undgå krigsforbryderdomstolens arrestord-rer er ved at underskrive fredsaftalen, undergå den nationale retsforfølgelse og derefter søge foretræde for de internationale dommere."
Netop den ugandiske regerings egen optræden i konflikten er et andet afgørende stridspunkt i forhandlingerne. I starten af juli offentliggjorde acholi-medlemmer af det ugandiske parlament en liste over de overgreb, der er blevet begået i det nordlige Uganda siden 1986, heriblandt massemord, voldtægt, kidnapninger og afbrændinger.
Parlamentsmedlemmerne peger den anklagende finger mod både LRA og den ugandiske regeringshær. Det er stadig uvist, om krigsforbryderdomstolen vil udstede arrestordrer mod de ledende personer i den ugandiske regering og hær, men der er ikke meget, der tyder på det. I Haag synes man meget fokuseret på LRA's rolle i konflikten.
- Der er ingen tvivl om, at de værste forbrydelser blev begået af LRA, fastslår Louis Moreno Ocampo.
Fredsforhandlingerne i Juba er ikke kun afgørende for det nordlige Uganda, men for hele den østafrikanske stat. Spændingerne mellem det nordlige og det sydlige Uganda er nemlig blevet øget markant under den igangværende konflikt i takt med at den nordlige region er blevet fattigere og fattigere i forhold til resten af Uganda.
Da ledende medlemmer af både regeringen og oppositionen i maj var inviteret til København af Mellemfolkeligt Samvirke for at diskutere national forsoning, var der da også bred enighed om, at det kun kan lykkes ved at få afsluttet konflikten i nord. De igangværende forhandlinger om retsforfølgelse og straf er altafgørende i den henseende, men ikke ensbetydende med en underskrivelse af det endelige slutdokument. I horisonten lurer andre komplicerede forhandlinger, blandt andet om afvæbning af hæren og om reintegration i det ugandiske samfund af både oprørssoldaterne og de omkring to millioner internt fordrevne, der i dag bor i flygtningelejre i det nordlige Uganda.