dansk english Facebook Twitter

På sporet af danskernes klimaansvar

Den 11.-24. august 2009 står MS for et klima- og oplysningsprojekt, hvor 24 unge klimadetektiver fra Asien, Afrika og Mellemamerika rejser rundt i Danmark på sporet af danskernes klimaansvar.

Til december vil hele verdens øjne være rettet mod København, når Danmark er vært for Klimatopmødet. Danmark er førende, når det gælder anvendelse af bæredygtig energi fra bl.a. vindmøller. Samtidig er Danmark et af de lande i verden, som udleder flest drivhusgasser. Med dette projekt ønsker vi at identificere, hvorvidt vi som danskere tager vores klimaansvar alvorligt, og hvordan vi i Danmark oplever klimaforandringerne anderledes end i deltagernes hjemlande.

De 24 unge klimadetektiver ønsker at komme i tættest mulig kontakt med danskerne. Derfor blaffer de tilrejsende rundt i landet via tre forskellige ruter – se kortet nederst på siden. Den klimavenlige transportform er valgt, da den sikrer et spændende møde med den danske befolkning.

Desuden er vi afhængige af danskernes gæstfrihed og interesse i projektet, da deltagerne undervejs skal bo privat hos danskere, som pga. gæstfrihed og interesse i projektet åbner deres hjem og inviterer de tilrejsende indenfor. Deltagerne rejser typisk i par på to personer.

Projektet er et oplysningsprojekt. Med Dagbladet Politiken har vi aftalt, at de dagligt vil følge projektet. Vi forventer desuden stor interesse fra lokalmedierne. På baggrund af projektet vil der også blive produceret en film og andet undervisningsmateriale.

Projektet bygger på en underholdende og alternativ tilgang til en ofte meget kompleks diskussion om klimaforandringerne. Ambitionen med dette projekt er – via unge ildsjæle fra hele verden – at formidle, hvordan vi som borgere, på tværs af grænser, har et fælles ansvar for at begrænse klimaændringerne.

Praktisk
Projektet starter i Sønderborg den 14. august og slutter fredag den 21. august. I perioden herimellem rejser deltagerne i tre hold ad hver deres rute rundt i landet. Projektet afsluttes med en konference i København den 22. august, hvor deltagerne fortæller om deres oplevelser og konklusioner. Projektet er en videreudvikling af lignende projekter som Mellemfolkeligt Samvirke har kørt de sidste tre år.

Om deltagerne
Projektets 24 deltagere kommer fra bl.a. Tanzania, Uganda, Zimbabwe, Kenya, Libanon, Jordan, Palæstina, Nepal, Kina, Mozambique, Bangladesh og Indien. Deltagerne er mellem 21 år og 25 år, og de er blevet udpeget på baggrund af en motiveret ansøgning og deres interesse for arbejde med klima i deres hjemby. Alle deltagerne taler engelsk. Seks danske ledere er ansvarlige for at lede deltagerne under deres rejse i Danmark.

Politiken
Mellemfolkeligt Samvirke har indgået en aftale med Politiken, som på deres bagside dagligt følger deltagernes søgen efter ’danskernes klimaansvar’. Projektets logo er tegnet af Roald Als fra Politiken. Deltagerne vil gennem hele projektet være iklædt letgenkendelige T-shirts med logo.

Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Folkeoplysnings Samråd støtter projektet og produktionen af en film, der skal bruges til undervisning og anden folkeoplysning.

Vi har brug for din hjælp
Vi håber, at danskerne vil tage imod den unikke oplevelse, det er at få besøg af unge fra hele verden. Vi håber, at danskerne åbner deres hjem og hjælper deltagerne med transport og logi på deres rejse rundt gennem landet. Desuden er vi interesseret i at besøge skoler foreninger, virksomheder og lignende. Deltagernes rejseplan igennem Danmark er under udvikling, og vi er åbne over for alle former henvendelser i forhold til projektet.

For yderlige information kontakt:

Nils Brøgger Jakobsen, nbj@ms.dk 61100304  - hold blå
Cecilie Holdt Rude, c@rude.net 40967717 hold grøn
Carina Brit Christensen, carina.brit@gmail.com 61670611 hold rød

Send til en ven   Print siden

Gratis film om danskernes klimaklimaansvar.

Bestil filmen

Gratis film om danskernes klimaklimaansvar.

Bestil filmen

"Assessing the alternatives" om klima-finansiering (pdf)
Policy brief – Full report

"Assessing the alternatives" om klima-finansiering (pdf)
Policy briefFull report

Who should pay to tackle climate change (pdf)
ActionAid policy brief

The case against the World Bank's role (pdf)
ActionAid policy brief